Skrevet af den

Laracon 2020 takeaways – få vores top-3 lige her

Laracon online 2020

Sidste år sendte Makeable 3 mand afsted til New York for at deltage i den årlige Laracon US konference. I år skulle ikke være nogen undtagelse – dog blev flyturen udskiftet med en sofa hjemme på grund af Corona.

Traditionelt set afholdes der en “Laracon.net” online konference i foråret, og en stribe fysiske Laracons i sensommeren / efteråret (AU, EU og US er de primære).

Konferencerne er vigtige for i Laravel community’et da de er kendte for lanceringen af en ny Laravel version, officielle product-launches og ikke mindste en række spændende talks der typisk understreger hvad der rører sig for tiden i Laravel- og den øvrige web verden.

Grundet Corona blev de fysiske Laracons dog alle aflyst, og i stedet erstattet med ekstraordinær online konference.

Her et tre af vores egne highlights:

Taylor Otwell: Lancering af Laravel 8

Som forventet tog Taylor Otwell sig lejligheden til at præsentere den “major version” af Laravel frameworket.

Blandt nyhederne ses bl.a.:

  • Performance forbedringer (support for caching af closure-based routes)
  • Nye avancerede muligheder ved baggrund jobs (queued jobs
  • Nye muligheder i forbindelse med test-driven udvikling (factories)
  • Ny JetStream package der giver endnu mere frontend ud af boksen – fx en helt ny standard profil
  • sektion med redigering af profiloplysninger, skift af kodeord, two-factor-authentication og “slet bruger” funktionalitet
  • En lang række mindre forbedringer der alt i alt gøre verden nemmere for udviklere

Selvom Laravel efterhånden er så stabilt at man skulle tro det var svært at komme med nye features, formår hver version stadigvæk at bringe innovation og nye muligheder med sig.

Caleb Porzio: Laravel Livewire & AlpineJS

Sidste år til Laracon US lancerede community-member Caleb Porzio en ny open-source package kaldet Laravel Livewire.

I sin simpleste forklaring gør Livewire det muligt at bygge interaktive web-apps med minimal brug af javascript. Filosofien er at moderne web-apps ikke altid behøver at bygges som SPA (Single Page Applications) for at give en god brugeroplevelse. Faktisk kan man bygge al nævneværdig logik i Laravel / PHP, hvor Livewire på magisk vis bliver bindeleddet mellem frontenden og backenden. Dette med fordelene at man kan holde mest mulig kode i backenden, nemmere testing, og ingen / minimale build processer. Hvor javascript ikke kan undgås, har stifteren samtidig lanceret et minimalistisk javascript framework: AlpineJS.

I år bød præsentationen på en stribe nye features og imponerende demoer.

Livewire og AlpineJS har opnået imponerende traction gennem det seneste års tid, og har i dén grad fået manifesteret sig selv i Laravel- og Javascript verdenen.

Hos Makeable følger vi nøje med i den spændende udvikling, og kan bestemt se cases hvor filosofien har merit.

Laravel Livewire

Adam Wathan: Tailwind CSS

En af de absolut største succeshistorier der er kommet ud af Laravel community’et gennem årene, er uden tvivl det canadiske makkerpar Adam Wathan og Steve Schoger.

Allerede inden de slog pjalterne sammen havde Wathan god succes med udgivelsen af en e-bog og efterfølgende et online kursus begge omhandlende effektiv kodning i Laravel.

I de senere år har de dog for alvor brudt lydmuren efter udgivelsen af CSS-frameworket Tailwind CSS, der med en fundamentalt anderledes tilgang, revolutionerede en verden der ellers ikke har flyttet meget på sig siden Bootstrap 3.

Tailwind CSS

I et par korte ord, giver det udvikleren mulighed for at generere sin egen css ud fra en config fil. Det betyder at det er 100% customizable, i modsætning til andre CSS-frameworks der blot tillader at lave mindre tilpasninger. I dag har Tailwind knap 27.000 stars på platformen Github. Til sammenligning har Laravel “kun” 22.000.

Hos Makeable har vi brugt Tailwind siden 2018, og det er i dag en helt fast bestanddel af de websites og web-apps vi leverer.

Gennem de senere år har Tailwind fungeret paraplyorganisation for en række designprodukter til udviklere – senest med lanceringen af tailwindui.com – en database af klassiske komponenter der bruges på websites og web-apps. Altså professionelt designede menuer, headers, knapper, dropdowns, alerts og meget mere. Alt sammen bygget i Tailwind, så det er helt klart til brug i ethvert projekt.

I onsdagens præsentation var fokus på nye spændende features i frameworket, samt hvordan disse components fra Tailwind UI med fordel kan struktureres i de enkelte projekter for endnu bedre kontrol og komposition på tværs af applikationen.

Med to nyansættelser hos Tailwind, og masser af nyheder om kommende launches, har vi svært ved at få armene ned over de mange spændende ting der sker i web-verdenen hver eneste dag.

Vil du høre mere? 
Kontakt Michael
Bliv ringet op inden for 1 time




Tak! Vi glæder os til at snakke med dig