Hardware integration i apps

Vi tør godt kalde os eksperter i samspillet mellem apps og hardware, udstyr og elektronik. Ved at forene hardware med apps opstår en række unikke muligheder.


Vi har tung erfaring med apps og hardware

Hos Makeable har vi både stor interesse for og erfaring med samspillet mellem app og forskellige former for hardware, udstyr og elektronik.

Vi har leveret et hav af denne type løsninger, hvor vi hver gang har nydt at udforske samspillet mellem software og hardware for at finde frem til den helt optimale løsning.

Hvad ved vi om at integrere hardware i apps?

Hos Makeable har vi evner og erfaring med hardware, der går mere end 15 år tilbage. Udviklingen på området har altid haft vores store interesse, og vi udforsker konstant feltet for de nyeste tendenser og teknologier.

Vi har masser af erfaring med at opnå god integration mellem hardware og software. Ikke mindst fordi vi ikke kun har fokus på styrkerne forbundet med integrationen, men også de begrænsninger det kan indebære. F.eks. er en lille smartphoneskærm ikke altid det bedste redskab til at analysere data, der kommer fra en ekstern hardware enhed.

Nedenfor har vi listet nogle af de nuværende og tidligere projekter, hvor vi har arbejdet med integrationen af apps op imod forskellige hardwareteknologier.

› BirdAlert

WildDetects produkt er et højteknologisk fugleskræmsel, der består af en fysisk boks samt vores specialudviklede app.

Med app’en som fjernstyring / fjernbetjening kan brugeren styre hardware-enheden og indstille niveauer for hvilke skadeforvoldende fuglearter, der skal detekteres, med hvilket middel disse skal skræmmes, indstille alarmer mv. Desuden trackes og kommunikeres avanceret statistik på en overskuelig måde, og det er muligt, at have overblik over flere bokse på samme tid.

Da WildDetect henvendte sig til os, var fokus i første omgang på teknologien, der skulle bære løsningen. Vi rådgav bl.a. WildDetect til at vælge cloudbaseret teknologi frem for Bluetooth. Dette var bl.a. for at opnå en større grad af pålidelighed, skabe øjeblikkelig tilgængelighed til data og hardware-enheden uanset hvor i verden man befinder sig.

› Chromaviso

Udover et nyt website har vi også udviklet en webapp til at styre Chromavisos intelligente lysinstallationer på sygehuse i hele verden.

Appen gør det nemt og overskueligt at indstille lyset i netop den farve og lysmætning, der er passende til den stue og det arbejde, der udføres der.

Læs case om Chromaviso

› Tadaa!

For Tadaa har vi udviklet en brugervenlig app til iPhone og Android, der kan bruges til booking samt betjening af deres el-delebiler.

Brugere i alle aldre er med app’en i stand til at benytte alle app’ens funktioner lige fra booking til rapportering af skader og oplåsning og start af bilen.

Til at løse sidstnævnte opgaver har vi udviklet et API i samarbejde med Insero, der skaber integration mellem app’en og de Renault elbiler, Tadaa stiller til rådighed for sine kunder.

Vores samarbejde med Tadaa
Tadaa-app'en udviklet af Makeable

› Data fra motionsudstyr

For en kunde i fitnessbranchen har vi arbejdet på et system, der kan analysere og behandle data fra topmoderne motionscykler samt forskellige andre former for motionsudstyr, som benytter sig af Bluetooth teknologien.

fitness app smart data

› Useeum – Beacons på Christiansborg

I partnerskab med Useeum har vi arbejdet med iBeacons på Christiansborg Slot. På Christiansborg hænger Dronningens 17 Gobeliner, der fortæller Danmarkshistorien helt fra vikingetid til nutiden.

Når de besøgende på slottet nærmer sig de enkelte gobeliner vil app’en automatisk afspille gobelinens historie samt udfolde fortællingen vha. zoom-funktion i billedet. Dette sikrer, at tilskuerens opmærksomhed er de rigtige steder på de mægtige gobeliner.

Læs case om Useeum

› VR briller in reverse

For en kunde i lægeverdenen har vi arbejdet med Virtual Reality briller som et værktøj til at diagnosticere ørelidelser.

Øresten er en lidelse, der har indflydelse på balancenerven. Den fejldiagnosticeres ofte som den mere almindelige virusinfektion på balancenerven. For at diagnosticere øresten korrekt kræver det stort og dyrt udstyr, som den almene lægepraksis ikke har til rådighed. Dette kan føre til at patienter lever med en lidelse unødvendigt længe fordi lægen ikke har det nødvendige udstyr.

En af landets førende øre-, næse- og halslæger kontaktede os derfor med henblik på, at udvikle et billigere alternativ og på den måde at mindske mængden af fejldiagnosticeringer.

Teknologien er i testfasen og bygget på VR briller, men disse er omvendt – så at sige. I dette tilfælde bærer patienten brillerne, men kan intet se. Makeable har udviklet en app, der kan optage patientens øjenbevægelser og gøre det muligt for lægen, at følge med i disse og stille den rigtige diagnose på stedet.

Integration af hardware i apps – fordele og ulemper

Generelt har vi fokus på at skabe god integration mellem hardware og software, og ikke mindst at indtænke både begrænsninger og styrker ved de enkelte teknologier og løsninger.

Det er essentielt for et projekt, at vælge den rigtige hardware fra starten, som kan bære integrationen med app’en og teknologien ovenpå. Med andre ord, så er det ikke nok at have en perfekt UX-designet app, hvis sammenspillet til hardwaren ikke fungerer pga. af forkert valg af hardware eller teknologi.

Internet of Things (IoT)

Derudover arbejder vi med adskillige teknologier og deres sammenspil med software og internettet. Dette område har fået tilnavnet IoT – Internet of Things eller på dansk Tingenes internet. Her er Sigfox et eksempel på trådløs wifi, der dækker hele Europa og er optimeret til små enheder, så flere devices nu kan komme til at kommunikere via skyen. Eksempelvis smartwatches, røgalarmer, termometre mv. kan for få midler kobles til Sigfox.

Ulempen ved Sigfox – og IoT generelt – er den manglende fokus på sikkerhed. En løsning/hardware enhed skal ikke kobles på internettet for enhver pris.

Det er nødvendigt, at have stor fokus på sikkerhed, da det ellers gør enhederne til nemme mål for hackere, for derigennem at nå til det interne netværk og andre enheder for at distribuere skadeligt software m.m.

Behov for uvildig råd og vejledning?

Står du/I med en løsning eller en idé og mangler uvildig råd og vejledning i forhold til udviklingen af en app, der vil kunne bruges sammen med en hardware-enhed, så tøv ikke med at tage kontakt til os. Det er 100% uforpligtende indtil andet er aftalt, og vi vil fra første dialog gå aktivt ind og rådgive med vores erfaring på området i forhold til jeres løsning.

Vi kan eksempelvis også rådgive ift. valget af app, om det er en native eller hybrid, samt hvordan denne kan integreres i en kommende eller eksisterende hardwareløsning.

Interesseret?
Bliv ringet op af Mads

(CEO, partner)


Tak, vi kontakter dig hurtigst muligt. + følg os på LinkedIn
Kontakt os