I konceptfasen etableres rammerne
Det er helt naturligt. Før vi kan levere det, I har brug for, skal vi forstå behovet, kravene og udfordringerne. Vi skal forstå domænet og vi skal lære jer at kende. Og I skal lære os at kende.
Der findes nok ikke en bedre måde at se hinanden an på. I vores konceptfase går vi nemlig til opgaven med det samme.
Vi danner et team om projektet – og I indgår i det
Når vi sidder sammen (fysisk eller online) opstår der en fælles kraft, som skal vare ved igennem hele projektet.
Det sker, når vores kompetencer mødes – når jeres niche møder vores teknologiske kunnen og kendskab. Alt er som udgangspunkt muligt, og det er hverken evner eller ambitioner, der skal begrænse projektet.
Workshops og møder konkretiseres med det samme
Projekter indledes ikke med god kemi og høje ambitioner alene. Det handler om at blive konkrete på, hvad der skal laves. Og det er vi gode til – at konkretisere.
Det sker gennem en række workshops og møder. Vi er vandt til at afholde workshops og møder, som giver alle noget at tænke over. Det vi søger er at afdække projektet, helst med en eller flere klikbare prototyper. Vi er ikke blege for at medbringe prototyper allerede tidligt i forløbet. De er hurtigt lavet og de hjælper med til at konkretisere det, vi arbejder med.