Processen: Nyt website

Én af vores vigtigste opgaver er at styre en proces, som det er effektivt og sjovt at være en del af. Se grafikken: Sådan gør vi.

Lidt forsimplet kan vores projekter ofte illustreres efter nedenstående grafik. Under grafikken kan du læse mere om faserne.

Nyt website - sådan er processen

En godt styret proces er afgørende for succes

Én af vores vigtigste opgaver er at styre en proces, som er effektiv og sjov at være en del af.

Datoer for møder og delvise deadlines bestemmes så vidt muligt fra start, så alle involverede ikke er i tvivl om, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske.

Lidt forsimplet skal vi igennem følgende faser:

1. Møde og evt. workshop(s)
Det er vigtigt, at vi opnår en god forståelse for jeres virksomhed, jeres behov og jeres kunder. Hvad er jeres nuværende udfordringer, og hvad er målet?

Mange gange lægger vi ud med en workshop for at lære jer at kende og for at skabe en fælles forståelse. En workshop er især vigtig, hvis produktet er avanceret. Desuden er det vigtigt, at vi får prioriteret rigtigt fra start af.

2. Skitsering med løsningsforslag
Herefter bliver vi hurtigt konkrete.

Med en række skitser forbereder vi næste møde, hvor vi fremlægger en samlet løsning, som vi diskuterer. Det udløser derefter en række opdaterede skitser.

3. Webdesign
Når skitserne er på plads, er den afklarende fase overstået for nu.

Vi har lært en ny virksomhed at kende, og vi har en god idé om, hvad vi skal levere. Faktisk er de fleste og mest vigtige beslutninger allerede truffet – nu skal det bare se godt ud.

I får selvfølgelig lov til at kommentere på designet, hvorefter vi tilretter. Oftest har vi et godkendt design efter 0-2 iterationer.

4. Udvikling (front- og backend)
Den største fase i processen er selve udviklingen.

Her arbejder vi på forskellige typer af udvikling, og vi sørger for, at websitet eller webshoppen er let at håndtere, at den fungerer på tværs af enheder, og at den har en rigtig god finish.

5. Ilægning af indhold
Når vi er langt med udviklingsfasen plejer vi at åbne for en backend, så indholdet kan lægges i (eller migreres fra et tidligere system).

Vi kan også træde til med hjælp i denne fase, hvis I ønsker en “nøglefærdig” løsning. Ofte klarer I dette selv, da vores udvikling, samt de systemer, vi gør brug af, sikrer at alle på én time selv kan lære at administrere og vedligeholde indholdet på websitet. Også dem uden teknisk baggrund.

6. Klargøring til lancering
Kort inden lancering foretager vi en sluttest (der testes naturligvis også af os og jer løbende under udviklingen), og vi forbereder alt det tekniske, der skal til, for at få lanceret det nye website.

Ofte skal websitet afløse et andet. Her forbereder vi, at søgemaskinerne nemt finder de nye sider, så overgangen – også her – bliver gnidningsfri og kontrolleret.

7. Lancering af nyt website
På et aftalt tidspunkt lancerer vi websitet. Så tester vi igen. Og så fejrer vi resultatet.