Du kender fordelene med push notifikationer – kender du også begrænsningerne?

Push kan være afgørende for, at brugerne vender tilbage til appen, når det er aller mest aktuelt for dem – når der er noget nyt, de skal se eller tage stilling til. Dermed er push med til at underbygge funktionalitet og øge brugervenligheden.

Mange apps kan slet ikke løse deres opgave, uden at bruge pushes. Dermed er push teknologien også med til at skabe værdifuld customer retention – et metric, som de fleste digitale produkter – og særligt apps – har stor fokus på.

Og så kan push notifikationerne være en yderst effektiv måde at sende beskeder og kommunikere med brugerne – en strategi, der selvfølgelig skal forfølges med respekt for brugerne. Gøres dette rigtigt, kan det konvertere og skabe hype.

I Makeable arbejder vi med push i størstedelen af vores app-projekter, hovedsageligt for at servicere brugerne og understøtte appens primære formål. Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvornår push fungerer godt, og hvornår der er begrænsninger.

Push er meget stabilt men uden garantier

Langt, langt størstedelen af de pushes, der udsendes, leveres i løbet af meget få sekunder.

Men man skal vide, at man ikke med 100% sikkerhed kan garantere, at en push leveres, ligesom det ikke kan garanteres, at leveringstidspunktet er 100% som planlagt. Det er mange tekniske årsager til, som både Apple og Google redegør for i deres dokumentation.

Af disse årsager bør man ikke (alene) sende push med meget vigtige eller meget tidskritiske beskeder. Det kunne f.eks. være push med livsvigtige beskeder, eller hvis en push notificerer om, at man er blevet overbudt i en auktion, der udløber minuttet efter.

Androids “Doze Mode” giver mening men kan være en udfordring

Særligt på Android har vi oplevet, at leveringstidspunktet for push kan variere lidt i forhold til afsendelsestidspunktet

Hvis systemet sender en push kl. 19.00 kan det i enkelte tilfælde ske, at push’en først leveres i et tidsrum efter kl. 19.00, f.eks. 19.00 – 19.15 – og måske grupperet med andre pushes.

Årsagen til dette er, at operativsystemet Android som udgangspunkt ikke anser en push besked som “vigtig nok”. Push’en kan nemlig risikere at blive fanget af enhedens “Doze mode” – en tilstand som Android gør brug af, for at spare på enhedens strøm.

Billede fra developer.android.com

Hvordan Doze Mode præcist fungerer svinger lidt fra enhed til enhed, men det handler bl.a. om, at en push ikke får lov til at vække en enhed “til live”, hvis den først er gået i dvale. I stedet modtages og grupperes pushes af styresystemet, for først at blive vist samlet i nogle intervaller på op til 15 minutter.

Det giver egentlig god mening, og batterilevetid er et andet vigtigt aspekt af appudvikling, som man skal kende til og respektere.

Push med forskellig prioritet

Man kan godt stemple pushes som ekstra vigtige under udsendingen. Man kan vælge “normal priority” (standard) eller “high priority”. Er en push stemplet som “high priority”, får den – måske – lov af forbigå styresystemets Doze Mode, og dermed vække en enhed i dvale.

Dog bliver der af de bagvedliggende push teknologier evalueret på, om en apps “high priority” pushes også benyttes sådan af brugeren – om de skaber interaktion med push’en eller appen. Åbnes en “high priority” push konsekvent ikke, kan teknologien der afsender push beskederne, på baggrund heraf, devaluere prioriteten og dermed påvirke hvordan styresystemerne vælger at behandle push’en. (Læs: Du er tilbage i køen som “normal priority”.)

Push, SMS og e-mail

Det er tydeligt, at push er en ganske anden teknologi end SMS, som det ellers ofte sammenlignes med. Det har sine klare fordele (bl.a. også prisen) og det kan i den grad understøtte funktionalitet og customer retention i appen. Meget bedre end SMS.

Samtidig er pushes – særligt på Android – underlagt styresystemets regler, som i den henseende bl.a. også tager hensyn til enhedens batterilevetid. Det skal man kende til, når man planlægger funktionaliteten i en app.

Ligesom opkald så får SMS i langt højere grad lov til at forbigå Doze Mode, hvorfor særligt vigtige beskeder bør udsendes både som push og SMS. Eller måske endnu bedre: Som et gammeldags, manuelt opkald.