Kompetencer

Filip har kendskab til en bred vifte af programmeringssprog, herunder eksempelvis Objective C, Java og C#.

De seneste år har Filip primært beskæftiget sig med den mobile platform, hvor han er blevet ekspert inden for Objective C og iOS- samt Android-udvikling. Han er dygtig til at finde løsninger på svære problemstillinger, hvor han gør brug af de nyeste teknologier og best practices.

Filip har desuden erfaring med webudvikling, herunder HTML, CSS, JavaScript, AJAX og JSF.

Seneste artikel skrevet af Filip

Uddannelse & erfaring

Som en overbygning på sin uddannelse som datamatiker i 2012 har Filip taget en professionsbachelor i softwareudvikling på Erhvervsakademi Aarhus. Begge uddannelser sætter fokus på at dygtiggøre eleverne inden for en række grundlæggende programmeringssprog- og teknikker.

Filip er gammel i gårde hos Makeable og er den medarbejder, der har været her længst.

Læs mere Luk

Offline

Når Filip er hjemme, bruger han en stor del af sin tid foran én eller flere skærme. Især er tv-serier, anime og film Filips store passioner, som han elsker at slappe af til.

Når computeren er åben, kan Filip sagtens finde på at bruge sin tid på at løse programmeringsmæssige udfordringer eller at mødes med vennerne til en omgang online gaming.

Filip er en sportsentusiast og elsker at konkurrere. Nu bruger han dog udelukkende tiden på at løbe. Han var med til at starte Makeables løbeklub, som tit repræsenterer Makeable til diverse arrangementer som eksempelvis Aarhus City Halvmarathon og Wings for Life. Det passer Filip glimrende, for så er der jo rig mulighed for at konkurrere på sine løbefærdigheder.