Kompetencer

Ditte er en benhård projektleder. Hun er god til at overskue flere gøremål ad gangen og taber ikke pusten, selv om hun skal løbe stærkt for at følge med.

Ditte er en god formidler med et stort målgruppekendskab. Derfor har hun et skarpt blik for, hvordan vi kan kommunikere med vores forskellige kunder.

Som en særlig opgave har Ditte fået til ansvar at sikre, at Makeables apps er i top. Derfor går hun grundigt og struktureret til værks, når hun tester, så hun kan få øje på selv de mindste fejl.

Uddannelse & erfaring

Ditte er cand.mag. i medievidenskab og har speciale i børns brug af digitale medier. I sit speciale undersøgte hun, hvordan børn leger med DRs Ramasjang-app.

Ditte har tidligere arbejdet med kommunikation, og inden hun blev en del af Makeable-holdet, kom hendes projektlederkompetencer i spil, da hun hjalp med at gøre Useeum klar til en version 2.0.

Læs mere Luk

Offline

Ditte bor med sin mand, Jens. I 2015 droppede de bylivet og flyttede tættere på deres familie i en gammel villa, som de har brugt et par år på at renovere.

Ditte er yderst social og har altid mange planer med gode venner og familien, som tit bliver afholdt i de flotte, nyrenoverede omgivelser i det nye hjem.

Når tiden ikke bliver brugt på at spartle vægge eller hygge sig i venners lag, elsker Ditte både at se og dyrke sport. Hver torsdag tager hun derfor turen til sin barndomsklub for at træne håndbold. Som stolt nordjyde støtter hun selvfølgelig AaB og tager også tit på stadion for at heppe på sine helte.