Karriere

UX Lead

Er du en erfaren UX-profil med lederevner, der kan skabe brugercentrerede digitale løsninger med høj forretningsværdi? Så er du måske vores nye UX Lead.

UX Lead

Bliv en del af Danmarks dygtigste app bureau

Siden 2011 har vi skabt banebrydende digitale løsninger for nogle af landets mest spændende virksomheder. Med over 300 succesfulde lanceringer søger vi nu en UX Lead til at sikre, at vores kommende projekter både ser fantastiske ud og leverer en førsteklasses brugeroplevelse.

UX Lead
UX Lead
UX Lead
UX Lead
UX Lead
UX Lead

Stærk kultur, godt sammenhold og solide leverancer

Vi har en stærk, inkluderende og professionel arbejdskultur, hvor alle bliver hørt. Hos os er det vigtigt, at arbejdet inspirerer den enkelte, og at vi altid udfordrer og anerkender hinanden.

UX Lead

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Strategi: Udvikle, udfordre og implementere strategier for brugeroplevelse, der er i tråd med Makeables overordnede mål og vision.
  • Ledelse og guidance: Vejlede, udfordre og drive designteamet, og fortsætte den faglige udvikling og høje kvalitet i designarbejdet.
  • Prototyping og testning: Skabe wireframes og interaktive prototyper i Figma for tidlig testning og iteration af designkoncepter.
  • Design: Designe moderne, brugervenlige og visuelt fængende brugergrænseflader i vores apps og øvrige digitale løsninger
  • Arbejde på tværs: Arbejde tæt sammen med udviklere, projektledere og kunder for at sikre en sammenhængende og effektiv designproces.

Matcher din profil stillingen?

Du ser dig selv som en erfaren leder inden for CX, der ikke kun motiverer dit team, men også konstant stræber efter at udvikle både dig selv og dine kolleger.

  • Du har et positivt mindset og er både åben og ærlig i din dialog. Du værdsætter humor som en vigtig del af et inspirerende og produktivt arbejdsmiljø.
  • Har mindst 5 års erfaring inden for UX-design, herunder ledelse af designprojekter.
  • Er vant til at være tæt involveret i dialog med kunder, rådgive og sælge, hvor UX og konceptudvikling spiller en vigtig rolle.
  • Er fortrolig med Figma og har erfaring med at skabe interaktive prototyper, og er opdateret på de nyeste trends og best practices inden for UX og CX.
  • Besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner og trives i et tværfagligt teammiljø.
  • Er dygtig til at lede, gå forrest og bygge videre på teamet.
  • Du har været en central del af hele livscyklussen for en digital løsning – fra de første idéer til den endelige lancering. Du har et godt greb om teknologiens snitflader og forstår forskellene mellem backend, API og frontend.

Hvad tilbyder Makeable?

Som CX- Lead hos Makeable bliver du en del af et team bestående af 28 seriøse og professionelle kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Dit nye job har kontor i Aarhus (Tilst) – i idylliske omgivelser og tæt på motorvejen. Du får en arbejdsuge uden overarbejde – og med stor fleksibilitet.

Karriere- og personalegoder
UX Lead

Vi vil gerne have, at du udvikler dig.
Både fagligt, personligt og professionelt.

  • Vi tager på kurser og konferencer i ind- og udland.
  • Vi har pensionsordning, sundhedsforsikring og højt til loftet (også i vores lokaler).
  • Vi prioriterer de gode opgaver, der er sjove at arbejde på.
  • Mulighed for at tage ekstra arbejde – som altid 100% gennemsigtigt honoreres.
  • Vi arbejder med de nyeste teknologier.
  • Vi tilbyder gratis massage en gang om måneden.
  • Vi har en lækker frokostordning.
  • Vi har alt i special-the, kaffe, soft-drinks, snacks mv.
Arbejdsliv
UX Lead

Det skal være fedt at gå på arbejde.
Ellers har vi ikke gjort det godt nok.

  • Vi tager en gåtur hver dag efter frokost og løber to gange ugentligt alt sammen i arbejdstiden for dem der har lyst.
  • Vi går op i hvordan vi alle har det og praktiserer en arbejdsuge uden overarbejde, hvor der er plads til familie- og fritidsliv.
  • Vi har fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemme.
  • Vi spiller padel en til to gange om ugen, og stiller baner, bat og bolde til rådighed.
Arbejdsmiljø
UX Lead

Et sundt arbejdsmiljø.
Rekord høj trivsel.

Det skal være sjovt at gå på arbejde – og det er det! Det er en af årsagerne til, at vi generelt har en høj anciennitet.

I den seneste GAIS undersøgelse har vi scoret hele 83 point. Landsgennemsnittet er 72. Faktisk har GAIS aldrig oplevet så flot en score på alle parametre. Noget vi er utrolig glade og stolte over, da god arbejdslyst og glade kollegaer netop er et af vores fokusområder.

Du vil arbejde i et kompetent miljø med plads til hygge og sociale arrangementer. For at du får den bedste start på drømmejobbet, bliver der udarbejdet en onboarding-plan, som er skræddersyet til dig. På den måde sikrer vi, at du får den bedst mulige start, og at du er klædt godt på til dine arbejdsopgaver.

  • Vi prioriterer at have en fed arbejdsplads med god stemning.
  • Vi elsker at grine og samarbejde med hinanden.
  • Vi tilbyder en super lækker arbejdsstation.
  • Vi tager på masser af sociale udflugter/arrangementer hver måned.
  • Vi holder gerne julefrokost med alt betalt i udlandet.
  • Vi ligger i idylliske omgivelser, men alligevel tæt på motorvej og Aarhus.
  • Vi har en meget flad struktur, hvor det bedste argument vinder og der er kort vej fra tanke til handling.

Kan du se dig selv i rollen?

Så send os dit CV og referencer på tidligere opgaver/projekter på kontakt@makeable.dk.

Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse vil ske hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.