Karriere
Dygtig frontendudvikler med flair for både helheden og detaljen
Til vores dygtige webteam søger vi en frontendudvikler med sans for det visuelle og erfaring med Vue.js og TailwindCSS. Søg nu – og bliv en del af Makeable.


Verden skal rykkes fremad med teknologi
I Makeable brænder vi for at levere specialudviklede løsninger, som passer til kundens specifikke behov, og som er af høj kvalitet hver eneste gang. Vi er digitale helt ind i knoglerne og tror på, at verden skal rykkes fremad gennem teknologi – og på webplatformen er en visuelt tiltalende, brugervenlig og solid frontend altafgørende.
Vi løser opgaverne som et team, elsker udfordringer og har masser af gåpåmod. Og så sørger vi altid for at grine en masse undervejs.
Og så har vi travlt og masser af spændende opgaver forude!
Derfor søger vi en rar, dygtig og alsidig frontend webudvikler, der går løsningsorienteret til værks og som vil være med til at skubbe grænserne for, hvad man kan skabe på web-platformen. Vi følger udviklingen inden for de nyeste frontendteknologier nøje og bestræber os på – sammen med dig – at presse teknologien til det yderste.
Om jobbet som frontender hos Makeable
Vi garanterer dig, at jobbet både bliver sjovt, udfordrende og med masser af lanceringer og sejre. Du kommer til at indgå som en uundværlig del af vores team, hvor du samarbejder tæt med os andre. Du er en ekspert, som vi er stolte af at kunne udvide Makeable med.
Alle kollegaer er altid åbne for forslag og gode idéer, og vi håber ikke, at du er bange for at stille spørgsmål eller sige din mening – for den tæller!
Dine opgaver vil bl.a. bestå af at:
- Udvikle moderne single page applications (SPA’er) med Vue.js – herunder routing, lazy loading og avanceret state management
- Opbygge lækre, responsive og komponentbaserede UI’er med TailwindCSS
- Estimere opgaver og projekter, du selv kommer til at føre ud i livet
- Sparre tæt med kollegaer i webteamet – både om kode, UX og design på tværs af en række varierende projekter
Vi regner med, at du:
- Har solid erfaring med udvikling af SPA’er og en stærk forståelse for frontend-arkitektur
- Har flere års erfaring med Vue.js og trives i et moderne JavaScript-miljø
- Har godt greb om state management – fx med Pinia eller lignende
- Skriver veldokumenteret, vedligeholdelsesvenlig og ren kode
- Er en person, man har lyst til at arbejde sammen med – både fagligt og socialt
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar, men også nyder sparring og samarbejde
- Er bosiddende i Østjylland
Fordele og goder ved Makeable
Du kommer til at arbejde i et kompetent miljø med plads til hygge og sociale arrangementer. Det skal være sjovt og givende at gå på arbejde. For at du får den bedste start på drømmejobbet, bliver der udarbejdet en onboarding-plan, som er skræddersyet til dig. På den måde sikrer vi, at du får den bedst mulige start, og at du er klædt godt på til dine arbejdsopgaver.
- Frokostordning
- Daglige gåture
- Massage
- Padel
- Betalte løbeture
- Snacks og drikkevarer
- Tæt på motorvej
- Gratis parkering
- Pensionsordning
- Sociale arrangementer
- Fleksible arbejdstider
- Udenlandsture
- Imødekommende kollegaer
- Lækre lokaler
- Top professionelt udstyr
- Stærkt sammenhold
- Meetups
- Fester
- Høj fagligt niveau
- Du vil føle dig velkommen
- Høj trivsel
- God løn
- Trendsættende løsninger
- Forme din egen rolle
- Arrangementer
- Faglige stolthed
- Gode kunderelationer
- Lækker arbejdsstation
- Hyggelige omgivelser
- Plads til at være den du er
- DHL-stafet
- Sommerfest
- Verdensklasse kollegaer
Send os en mail
Lyder det som noget for dig, så send os en e-mail på kontakt@makeable.dk og fortæl lidt om, hvem du er. Vedlæg gerne dit CV og skriv lidt om, hvilke opgaver/projekter, du tidligere har været på. Du må gerne inkludere / henvise til kildekode, du er særligt stolt af.
Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse vil ske hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.