Kompetencer

Lars er ekstremt god (og hurtigt) at omsætte tanker og idéer til kode, koncepter og forretning. Han har et enormt kendskab til alt, der kan sættes strøm til og er velsignet med en forståelse, som gør ham i stand til hurtigt at sætte sig ind i nyt stof.

Her i Makeable er vi alle enige om, at der ikke er det, Lars ikke kan udvikle eller løse. Lars selv er langt mere beskeden.

Uddannelse & erfaring

Lars har en kandidatgrad fra IT Universitetet i København inden for softwareudvikling og teknologi, hvor han specialiserede sig i moderne, kunstig intelligens. I sit speciale skrev Lars om brugen af kunstig intelligens til genoptræning af hofte- og knæpatienter.

Som Mads og Niels har Lars også en bachelorgrad i Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet. Her specialiserede han sig i multimedier og hypermediesystemer og skrev sin bachelor om grafisk visualisering af nyheder i fællesskab med Mads og Niels.

2011 – CTO og partner i Makeable ApS.

2007 – Selvstændig udvikler, ogDahl
Udvikling, IT-drift og integration med Google og Facebook.

2007 – 2008 – Webudvikler, DCS A/S
Ansat for at relancere og effektivisere eksisterende e-commerce systemer.

2006 – 2008 – Udvikler, Pro Office A/S.
Udvikling af e-læringsmaterialer til bl.a. Politiet, LEGO og SKAT.

2006 – 2008 – IKT-medarbejder, Århus Universitet.
Rådgivning til undervisere vedrørende brugen af multimedier i undervisningen.

Offline

Lars er et familiemenneske med stort F. Lars deler passionen for at rejse med så godt som resten af sine kollegaer. Sammen med sin familie elsker han at stryge til fremmede himmelstrøg, og særligt er det ofte Nordamerika, der kalder.

Lars satser benhårdt på at besøge alle 50 stater og har allerede sneget sig op på 33 af slagsen på de seks rejser, han har taget til Guds eget land.

Lars er vild med gadgets, hvilket han heldigvis deler med flere af kontorets medlemmer. Især kan han lufte sin fascination for de mekaniske dimser med Mads. En af de seneste tilføjelser til samlingen er en avanceret 3D-printer og adskillige håndbyggede droner.