Teknisk projektleder

Er du vild med digitale løsninger, og har du erfaring med app-udvikling? Motiveres du af at arbejde pragmatisk og eksekvere på tingene? Har du lyst til at blive en del af en Gazelle-virksomhed?


Teknisk projektleder med app erfaring

Vi har i ca. 10 år arbejdet med native app-udvikling. I dag har vi mere end 100 succesfulde lanceringer bag sig – og en masse spændende løsninger i pipeline. Der er travlt – og det går rigtigt godt – så derfor søger vi i øjeblikket en dygtig teknisk projektleder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Sørge for at projekterne forløber effektivt og kommer godt fra A-Z
  • Fjerne forhindringer og sætte relevante personer i kontakt med hinanden
  • Udarbejde og løbende opdatere projektplaner inkl. tid og budget
  • Tage ansvar for det leverede, herunder QA
  • Have en god, direkte kontakt til kunden, og sørge for at de får Makeable-oplevelsen

Forventningen er ikke, at du selv kan udvikle, men at du kan gennemskue, hvilke muligheder teknologien kan give bl.a. gennem apps.

Udvikling og agilitet

Som person har du et positivt mind-set, og du er åben og ærlig i din dialog – hvor humor også er en vigtig faktor. Som projektleder er du involverende og lyttende, samtidig med at du kan stå fast, når det er nødvendigt. Med din strukturerede approach formår du – i samarbejde med dit team – at identificere og prioritere mellem opgaverne.

Herudover har du et godt overblik, modet til at tage beslutninger og eksekvere, og meget gerne en pragmatisk tilgang til tingene.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende – vi vægter erfaring og personlighed højere. Men her skal du til gengæld også have:

  • Forståelse for og erfaring med app-løsninger
  • Været involveret i hele processen bag en app – fra de første idéer til udgivelse
  • Solid projektledelseserfaring
  • Forståelse for web-teknologi, f.eks. kende til snitfladen mellem backend, API og frontend
  • En agil og pragmatisk tilgang til udvikling og projektledelse

Godt arbejdsmiljø

Det skal være sjovt at gå på arbejde. Du vil arbejde i et kompetent miljø med plads til hygge og sociale arrangementer. For at du får den bedste start på drømmejobbet, bliver der udarbejdet en onboarding-plan, som er skræddersyet til dig. På den måde sikrer vi, at du får den bedst mulige start, og at du er klædt godt på til dine arbejdsopgaver.

Hvad tilbyder Makeable?

Som Teknisk projektleder hos Makeable, bliver du en del af et ungt team bestående af 15 seriøse og professionelle kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Dit nye job har kontor i Aarhus (Tilst) – i idylliske omgivelser og tæt på motorvejen.

Du får en arbejdsuge uden overarbejde – og stor fleksibilitet. Hos Makeable er der mulighed for at løbe to gange i ugen (for dem, der har lyst) i arbejdstiden. Herudover er der pensionsordning, sundhedsforsikring, gode arbejdsstationer, mulighed for hjemmekontor, frokost leveret udefra og en årlig betalt udlandstur.

Har vi fanget din interesse?

Hvis ovenstående har givet dig lyst til at søge jobbet, så kontakt vores rekrutteringskonsulent Nicoline Lauridsen på telefon 53 58 20 18 eller mail: nicoline@klevenpartners.dk. Medsend gerne en ansøgning og et CV.