Frontendudvikler

Til vores meget dygtige team søger vi en frontendudvikler med erfaring med Vue, React, Angular eller tilsvarende.


Makeable har leveret digital innovation siden 2011 🚀

Vi søger en rar og dygtig frontendudvikler, som vil være med til at skubbe grænserne for, hvad man kan skabe på web-platformen. Vi følger udviklingen inden for PWA nøje og bestræber os på – sammen med dig – at presse teknologien til det yderste.

Makeable er en dynamisk virksomhed, der bl.a. udvikler innovative og succesfulde apps til iOS og Android samt backends og administrationssystemer bygget på nyeste teknologier.

Vi brænder for at levere specialudviklede løsninger, som passer til kundens specifikke behov, og som er af høj kvalitet hver eneste gang.

Vi løser opgaverne som et team, har masser af gåpåmod og sørger altid for at grine en masse undervejs.

Om jobbet som frontender hos Makeable 🤓

Jobbet som frontendudvikler hos Makeable bliver sjovt, udfordrende og lærerigt. Du kommer til at indgå som en uundværlig del af vores team, hvor du samarbejder tæt med os andre.

Vi er altid åbne for forslag og gode idéer, og vi håber ikke du er bange for at stille spørgsmål eller sige din mening. Du er en ekspert, som vi er stolte af at kunne udvide Makeable med.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Udvikling af Vue single page applications (SPA)
  • Opbygning af lækre og responsive application interfaces med TailwindCSS og TailwindUI
  • Estimering af de projekter, du efterfølgende kommer til at arbejde på
  • Tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere om projekter


Vi regner med, at du:

  • Har været involveret i udviklingen af flere single page applications (SPA)
  • Har flere års erfaring med Vue, React, Angular eller tilsvarende
  • Betragter dig selv som en dygtig udvikler, der har styr på state-handling libraries så som Vuex, Redux eller måske særligt i RxJS.
  • Har sans for UX og design af application interfaces. Sagt med andre ord: Du kan få en tavleskitse til at se godt ud på både mobil og desktop.
  • Elsker at skrive god kode og interesserer dig for god softwarearkitektur
  • Anser dig selv for at være dygtig og rar at arbejde sammen med
  • Er komfortabel med at arbejde selvstændigt såvel som i tæt sparring med vores team

RxJS

Tailwind CSS

Redux

PHP

Vue.js

Angular

Node.js

Swagger

TypeScript

Alpine.js

Makeable er noget særligt, fordi vi… 🌱

  • Prioriterer at have en fed arbejdsplads med god stemning
  • Elsker at grine og samarbejde med hinanden
  • Tilbyder en super lækker arbejdsstation
  • Løber to gange ugentligt i arbejdstiden (for dem der har lyst)
  • Tager på kurser og konferencer i ind- og udland.
  • Prioriterer de gode opgaver, der er sjove at arbejde på
  • Arbejder med de nyeste teknologier
  • Tager på masser af sociale udflugter (når corona tillader det)
  • Holder vores julefrokost med alt betalt i udlandet (når corona tillader det)
  • Går op i hvordan vi alle har det og praktiserer 37-timers arbejdsuge uden overarbejde
  • Har fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemme
  • Har pensionsordning og sundheds-forsikring, gode arbejdsstationer og højt til loftet
  • Ligger i idylliske omgivelser, men alligevel tæt på motorvej og Aarhus (Bus 3A kører lige til døren)
  • Har en meget flad struktur, hvor det bedste argument vinder og der er kort vej fra tanke til handling
  • Spiser god og sund frokost leveret udefra

  • …Glæder os til at høre, hvad du savner på listen!

Send os en mail ✉️

Lyder det som noget for dig, så send os en e-mail på kontakt@makeable.dk og fortæl lidt om, hvem du er. Vedlæg gerne dit CV og skriv lidt om, hvilke opgaver/projekter, du tidligere har været på. Du må gerne inkludere / henvise til kildekode, du er særligt stolt af.

Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse vil ske hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. 😀