CSR - det støtter vi

Der er mange mennesker og organisationer der har behov for støtte. Vi har gennem årene støttet mange forskellige ting – lige nu er det bier, udsatte borgere og Kræftens Bekæmpelse.


Det er vigtigt at yde et socialt ansvar

I Makeable mener vi, at det er vigtigt at yde et socialt ansvar – hvad enten man er en mindre virksomhed som os – eller en stor en af slagsen. Vi har gennem årene støttet forskellige gode sager, bl.a. Børns Vilkår og Familer med kræftramte børn.

For tiden støtter Makeable BISTAD – et enormt godt initiativ, som undestøtter 7 af vores verdensmål samt Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer.

Knæk Cancer

Vi støttede i 2022 knæk cancer med 1.000 kr. per medarbejder.

Knæk Cancer er et ambitiøst projekt, som TV2 og Kræftens Bekæmpelse står bag. Dog ikke alene, men sammen med danskerne, for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats.

BISTAD

Gennem BISTAD støtter vi udsatte borgere i at opnå en bedre hverdag, gennem et godt arbejdsfællesskab og et socialt netværk.

BISTADs engagement i lokalsamfundet og i deres medarbejdere – samt deres omsorg for naturen og bierne – bidrager til 7 ud af de 17 verdensmål.

Makeable honning

Kræftens Bekæmpelse: Kræft er ikke for børn

Kræft kan ramme alle, og børn kan både blive pårørende og kræftpatienter. Uanset hvad er kræft ikke for børn.

Vi har i 2021, 2022 og 2023 valgt at støtte kampagnen: Kræft er ikke for børn. Det gør vi, fordi vi gerne vil støtte op om den vigtige forskning inden for børn og kræft, da det er med til at gøre en stor forskel.

Forskningen har bl.a. betydet, at 6 ud af 7 børn i dag overlever kræft. Kun 3% af den samlede støtte går til administation.

Læs mere

Røde Kors: Giving Tuesday

Vi har i 2020 støttet den årlige indsamling, Giving Tuesday, hvor Røde Kors i samarbejde med Børsen og en række ambassadører og erhvervsfolk samler penge ind til udsatte børnefamilier i Danmark.

Arrangementet finder sted på den internationale velgørenhedsdag, Giving Tuesday, og er en del af Røde Kors’ årlige julehjælpskampagne.

Læs mere

Familer med kræftramte børn

Vi har igennem flere år støttet Familier med kræftramte børn, som er en selvstændig, landsdækkende organisation. Deres arbejde består i at formidle personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbrede kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Hvert år afholder Familier med kræftramte børn en række arrangementer for kræftramte børn og deres familier, ligesom de arbejder for at forbedre behandlingen og omsorgen for børnene.

De familier, der er så uheldige at blive ramt, kan have svært ved at have overskud eller mulighed for at give børnene nogle oplevelser – også fordi børnenes immunforsvar er meget svækket af sygdommen.

Derfor har familierne brug for en organisation som denne, som arrangerer hele udflugtsdage eller oplevelser, hvor børnene skærmes fra andre børn og smittefarer – men sammen kan komme lidt væk hjemmefra.

Du kan også støtte Familier med kræftramte børn.

Børns Vilkår

Vi har tidligere støttet Børns Vilkår, da vi mener de gør en forskel for alle børn i Danmark. Organisationen har eksisteret siden 1977 og i dag bannerfører for at sikre børns ret til en god barndom og et godt liv. De taler børnenes sag over for politikere og samfundet generelt, og de er med til at kaste lys over vigtige samfundsmæssige problemstillinger så f.eks. en stadig større ensomhed blandt børn og unge.

BørneTelefonen er en vigtig del af deres arbejde, og den hjælper hvert år mere end 35.000 børn og unge i Danmark.

Du kan også støtte Børns Vilkår.