Teknisk projektleder

Befinder du dig godt som centerpunkt i digitale udviklingsprojekter?
Har du bureauerfaring og motiveres du af tæt samarbejde med kunder og dygtige kollegaer samt af app-projekter, som gør en forskel?


Bliv en del af et af Danmarks dygtigste app bureauer

Vi har siden 2011 år arbejdet med native app-udvikling. I dag har vi mere end 150 succesfulde lanceringer bag os – og en masse spændende løsninger i pipeline. Der er travlt – og det går rigtigt godt – så derfor søger vi en rar og dygtig teknisk projektleder, der kan sikre kvaliteten hele vejen igennem projekterne.

Læs videre ↓

Dine primære opgaver vil være, at:

  • Sørge for at projekterne forløber effektivt og kommer godt fra A-Z
  • Fjerne forhindringer og sætte relevante personer i kontakt med hinanden
  • Se løsninger, når det skal til – og samtidig gøre det med smil og overskud
  • Udarbejde og vedligeholde projektplaner inkl. tid og budget
  • Tage ansvar for det leverede, herunder udføre QA og have et godt blik for kvalitet
  • Have en tæt og direkte kontakt til kunden, og sørge for at de får den Makeable-oplevelse, som vi er blevet kendt for

Forventningen er ikke, at du selv kan udvikle, men at du kan gennemskue, hvilke muligheder teknologien kan give bl.a. gennem apps.

Et bud på den profil, vi søger

Som person har du et positivt mind-set, og du er åben og ærlig i din dialog – hvor humor også er en vigtig faktor, da det spiller en vigtig rolle i vores dagligdag.

Som projektleder er du involverende og lyttende, samtidig med at du kan stå fast, når det er nødvendigt. Med din strukturerede approach formår du – i samarbejde med dit team – at identificere og prioritere mellem opgaverne.

Herudover har du et godt overblik, modet til at tage beslutninger og eksekvere, og meget gerne en pragmatisk tilgang til tingene.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende – vi vægter dit drive, personlighed og erfaring højere. Vi ser gerne at du:

  • Har minimum 1 års bureauerfaring inden for softwareudvikling eller har været involveret i app-projekter på anden vis
  • Har forståelse for – og erfaring med – digitale løsninger, herunder meget gerne apps og QA
  • Har været involveret i hele processen bag en digital løsning – fra de første idéer til udgivelse
  • Har forståelse for teknologiens snitflader, f.eks. kende til forskellen på backend, API og frontend
  • Har en agil og pragmatisk tilgang til udvikling og projektledelse
  • Betragter dig selv som dygtig, men at du samtidig har lyst til at blive endnu dygtigere.

Godt arbejdsmiljø og høj trivsel

Det skal være sjovt at gå på arbejde – og det er det! Det er en af årsagerne til, at vi generelt har en høj anciennitet.

I den seneste GAIS undersøgelse har vi scoret hele 83 point. Landsgennemsnittet er 72. Faktisk har GAIS aldrig oplevet så flot en score på alle parametre. Noget vi er utrolig glade og stolte over, da god arbejdslyst og glade kollegaer netop er et af vores fokusområder.

Du vil arbejde i et kompetent miljø med plads til hygge og sociale arrangementer. For at du får den bedste start på drømmejobbet, bliver der udarbejdet en onboarding-plan, som er skræddersyet til dig. På den måde sikrer vi, at du får den bedst mulige start, og at du er klædt godt på til dine arbejdsopgaver.

Hvad tilbyder Makeable?

Som Teknisk projektleder hos Makeable, bliver du en del af et ungt team (gennemsnitsalder på 31) bestående af 25 seriøse og professionelle kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Dit nye job har kontor i Aarhus (Tilst) – i idylliske omgivelser og tæt på motorvejen.

Du får en arbejdsuge uden overarbejde – og med stor fleksibilitet.

Makeable er noget særligt, fordi vi… 🌱

  • Prioriterer at have en fed arbejdsplads med god stemning
  • Elsker at grine og samarbejde med hinanden
  • Tilbyder en super lækker arbejdsstation
  • Tager en gåtur hver dag efter frokost og løber to gange ugentligt – alt sammen i arbejdstiden for dem der har lyst
  • Tilbyder gratis massage en gang om måneden
  • Tager på kurser og konferencer i ind- og udland.
  • Prioriterer de gode opgaver, der er sjove at arbejde på
  • Arbejder med de nyeste teknologier
  • Tager på masser af sociale udflugter
  • Holder gerne julefrokost med alt betalt i udlandet
  • Går op i hvordan vi alle har det og praktiserer en arbejdsuge uden overarbejde
  • Har fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemme
  • Har pensionsordning og sundhedsforsikring, gode arbejdsstationer og højt til loftet
  • Ligger i idylliske omgivelser, men alligevel tæt på motorvej og Aarhus (Bus 3A kører lige til døren)
  • Har en meget flad struktur, hvor det bedste argument vinder og der er kort vej fra tanke til handling
  • Har en lækker frokostordning samt masser af special-te, kaffe, soft-drinks, snacks mv.
  • …Glæder os til at høre, hvad du savner på listen!

Har vi fanget din interesse?

Lyder det som noget for dig, så ansøg til jobbet via LinkedIn. Her kan du fortælle lidt om, hvem du er og uploade et CV.

  • Ansøgninger behandles løbende
  • Tiltrædelse hurtigst muligt

Vi glæder os til at høre fra dig.