Alsidig og dygtig full stack webudvikler

Som en vigtig udvidelse af vores team af digitale eksperter søger vi en dygtig full stack webudvikler med bred erfaring


Verden skal rykkes fremad med teknologi 🚀

I Makeable brænder vi for at levere specialudviklede løsninger, som passer til kundens specifikke behov, og som er af høj kvalitet hver eneste gang. Vi er digitale helt ind i knoglerne og tror på, at verden skal rykkes fremad gennem teknologi.

Vi løser opgaverne som et team, elsker udfordringer og har masser af gåpåmod. Og så sørger vi altid for at grine en masse undervejs.

Og så har vi travlt og masser af spændende opgaver forude!

Derfor søger vi en rar, dygtig og alsidig udvikler, der går løsningsorienteret til værks og som har mod på at levere afgørende funktionalitet i alt fra backends til apps, online administrationssystemer, integrationer, API’er samt diverse interfaces.

Om jobbet som full stack webudvikler 🤓

Vi garanterer dig, at jobbet både bliver sjovt, udfordrende og med masser af lanceringer og sejre.

Du kommer til at indgå som en uundværlig del af vores team, hvor du samarbejder tæt med os andre. Du er en ekspert, som vi er stolte af at kunne udvide Makeable med.


Dine opgaver vil bl.a. bestå af at:

  • Udvikle backends til apps
  • Definere og opsætte datastrukturer i cloud-løsninger
  • Indgå i udviklingen af en række større administrationssystemer
  • Udvikle og vedligeholde API’er til apps
  • Udvikle responsive interfaces fx gennem TailwindCSS og TailwindUI
  • Tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere om projekter


Vi regner med, at du:

  • Elsker at udvikle og at løse udfordringer gennem webteknologi
  • Har flere års erfaring med PHP eller node.js
  • Har stiftet erfaring med state-handling libraries såsom Vuex, Redux eller RxJS.
  • Kender til eller har lyst til at lære TailwindCSS og TailwindUI
  • Kender til Google Cloud Platform
  • Har forståelse for severe, sikkerhed, backup, DNS mv.
  • Elsker at skrive god kode og interesserer dig for god softwarearkitektur
  • Anser dig selv for at være dygtig og rar at arbejde sammen med
  • Er komfortabel med at arbejde selvstændigt såvel som i tæt sparring med vores dygtige team

Tailwind CSS

Google Cloud Firestore

PHP

Vue.js

Angular

Node.js

Swagger

Redux

Algolia

RxJS

Makeable er noget særligt, fordi vi… 🌱

  • Prioriterer at have en fed arbejdsplads med god stemning
  • Elsker at grine og samarbejde med hinanden
  • Tilbyder en super lækker arbejdsstation
  • Tager en gåtur hver dag efter frokost og løber to gange ugentligt – alt sammen i arbejdstiden for dem der har lyst
  • Tager på kurser og konferencer i ind- og udland.
  • Prioriterer de gode opgaver, der er sjove at arbejde på
  • Arbejder med de nyeste teknologier
  • Tager på masser af sociale udflugter
  • Holder gerne julefrokost med alt betalt i udlandet
  • Går op i hvordan vi alle har det og praktiserer en arbejdsuge uden overarbejde
  • Har fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemme
  • Har pensionsordning og sundhedsforsikring, gode arbejdsstationer og højt til loftet
  • Ligger i idylliske omgivelser, men alligevel tæt på motorvej og Aarhus (Bus 3A kører lige til døren)
  • Har en meget flad struktur, hvor det bedste argument vinder og der er kort vej fra tanke til handling
  • Spiser god og sund frokost leveret udefra

  • …Glæder os til at høre, hvad du savner på listen!

Send os en mail ✉️

Lyder det som noget for dig, så send os en e-mail på kontakt@makeable.dk og fortæl lidt om, hvem du er. Vedlæg gerne dit CV og skriv lidt om, hvilke opgaver/projekter, du tidligere har været på. Du må gerne inkludere / henvise til kildekode, du er særligt stolt af.

Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse vil ske hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. 😀