FÆNGSLET

Oplevelsesvirksomheden FÆNGSLET er en bredtfavnende institution, der bl.a. dækker over et kontorfællesskab samt prisbelønnet fængselsmuseum.

På faengslet.dk har vi øget brugervenligheden betragteligt og skabt et mobilvenligt website, der nu både formidler FÆNGSLETs forskelligartede forretningsområder samt hjælper fængselsmuseets gæster.

FÆNGSLET forfra

I fællesskab med FÆNGSLET har vi designet og udviklet forside, sektionsforsider og navigationer på ny.

Hovedfokus har fra start været brugervenlighed, og derfor har vi gentænkt strukturen og navigationen på websitet. Resultatet er baseret på velargumenterede valg ud fra vores analyse og samarbejde med FÆNGSLET om skitser og design.

Besværlig navigation er derfor blevet forvandlet til meningsfuld struktur og brugervenlige indgange til FÆNGSLETs fem forretningsområder.

SEO giver pote

Et andet stort indsatsområde har været søgemaskineoptimering. Med en klar strategi og en gennemarbejdet indsats har vi løftet FÆNGSLET SEO-mæssigt og konverteret klik til indtægt.

På baggrund af design og ny struktur har vi rykket FÆNGSLETs forretning frem i lyset og hjulpet brugerne til at kunne gennemskue, hvilke tjenester FÆNGSLET tilbyder, og hvordan de kan tilgå dem.

Vil du høre mere? 
Kontakt Niels
Bliv ringet op inden for 1 time
Tak! Vi glæder os til at snakke med dig
Cube Udfordring

Da FÆNGSLET kom til os, var den store udfordring brugervenligheden: Sitet hjalp ikke brugerne med at løse deres opgaver – tværtimod.

Navigationen på hjemmesiden var mangelfuld og dårligt udført, og processer, som skulle udføres af FÆNGSLETs medarbejdere i backend, var besværlige og tidskrævende.

Desuden ønskede FÆNGSLET også at have mulighed for at måle deres SEO-indsats og styrke deres forretning online.

Cube Løsning

Løsningen blev en flerstrenget indsats, hvor vi først og fremmest arbejdede med design og brugervenlighed på forside og sektionsforsider.

Vi har tænkt navigationen forfra og har konstrueret fem nye sektioner på hjemmesiden ud fra FÆNGSLETs fem store forretningsområder.

Derudover har vi arbejdet med backenden og udvikling heraf, ligesom vi også har gjort en indsats rent SEO-mæssigt.

Cube Resultat

Resultatet er blevet et langt mere brugervenligt website, som leder brugerne videre til de områder, de søger.

Derudover har FÆNGSLET fået større succes med deres SEO-indsats. Det har givet flere konverteringer, som er blevet sat i system og nu giver faste målinger, så de kan bruges til at sammenligne og analysere data ud fra.

Slutteligt har udviklingen af FÆNGSLETs backend medført effektiviseringer for medarbejderne, når de arbejder i backenden.