Dripdrop - bedre regnvejrsdage med deleparaplyer

“Happiness is having an umbrella when it rains – and not having one when it doesn’t” – Dripdrop

Dripdrops vision er at skabe en bæredygtig deleparaply-løsning – og Aarhus er nu den første Dripdrop-by i verden.

En bæredygtig løsning

I Danmark regner det i gennemsnit 179 dage om året – altså næsten hveranden dag.

Derfor produceres der ret mange paraplyer hvert eneste år. Helt præcist 900.000.000 stk. på verdensplan. De fleste af dem er “designed for the dump” – skabt til at gå i stykker, så der kan sælges nogle flere.

Dripdrops vision er at skabe en bæredygtig deleparaply-løsning. En løsning, som gør det nemt for byboere at få fat på en paraply og komme af med den igen. Læs mere her.

Undgå at blive fanget i regnen med Dripdrop-appen

Dripdrop-appen viser nemt vej til nærmeste paraplystation. Her scanner du blot QR-koden på stationen – og vupti, så har du en paraply til rådighed helt gratis. Du skal bare huske at returnere paraplyen til en station nær dig inden for 24 timer.

Dripdrops paraplystationer findes i to forskellige størrelser med plads til hhv. 16 og 32 paraplyer. Farverne og det grafiske udtryk på stationerne kan ændres efter behov.

Smart integration af hardware og software

Hos Makeable beundrer vi Dripdrops deleøkonomiske vision.

Derfor er vi også særligt stolte af at have brugt vores store hardwareforståelse til at udvikle en komplet softwareløsning.

Her samarbejder Dripdrop-appen nemlig med paraplystationerne via et centralt system opbygget omkring de smarte teknologier i Google Cloud Platform – herunder bl.a. Firebase. Læs mere om vores arbejde med Firebase her.

Vil du høre mere? 
Kontakt Mads
Bliv ringet op inden for 1 time
Tak! Vi glæder os til at snakke med dig