Skrevet af den

Udvikling af apps til Apple TV

Apple TV med tvOS og Apps - developer kit

Da Apple i starten af september præsenterede det nye tvOS var den helt store nyhed, at Apple nu har lukket op for, at alle kan udvikle apps til Apple TV.

Makeable udvalgt af Apple

Makeable er blevet særligt udvalgt af Apple, og vi har derfor – som nogen af de første i verden -allerede modtaget det nye Apple TV, og er allerede i fuld gang med at udvikle apps til Apple TV.

Apple TV er ikke kun for video-apps

Med det nye tvOS revolutionerer Apple måden, hvorpå vi bruger vores TV – den kæmpe succes, som Apple har haft med App Store på iPhone og iPad bliver med et trylleslag tilgængelig på din TV-skærm.

Du får dermed adgang til verdens bedste distributionplatform til dine applikationer og din virksomhed. Det er ikke kun apps med video-indhold og spil, som er oplagte til Apple TV – groft sagt, så kan alle apps, der tilbyder dynamisk indhold til sine brugere drage nytte af det nye Apple TV – og det er underordet om dit indhold er tekst-, billed- eller lydbaseret.

Samme platform og kodebase som iPhone og iPad apps

Har du allerede en app i App Store, så har du et kæmpe forspring til at få din app ind på det nye Apple TV – den kodebase, der ligger i iPhone/iPad-app’en er nemlig den samme, som skal bruges på Apple TV.

Det betyder, at du i mange tilfælde kan nøjes med at udvikle et nyt brugerinterface (GUI) ovenpå din eksisterende app-kode og så er du klar til Apple TV og dermed endnu en platform, hvor du kan genere downloads og alt efter din app tjene penge.

Oplagte eksempler på apps til Apple TV blandt Makeables kunder

Vi har lagt hovederne i blød, og set på hvordan nogle af vores kunder kunne drage nytte af, at få deres app ind på det nye Apple TV.

AarhusGuiden

Forestil dig, at det er fredag aften, og du sidder hjemme i sofaen foran TV’et og er ved at planlægge, hvad du skal lave med familien i weekenden. Sammen starter I AarhusGuidens app på Apple TV, og nu kan I bladre igennem samtlige familieaktiviteter mv., som der foregår I Aarhus i den kommende weekend.

AarhusGuiden Apple TV App

I kan se:

  • billeder, videoer og beskrivelser af de mange familieaktiviteter
  • I kan markere de mest interessante begivenheder som favoritter
  • Favoritterne ligger dernæst klar på iPhone app’en når I står nede i Aarhus C lørdag morgen.

GynZone

Alle GynZones apps ligger lige til højrebenet som Apple TV Apps. GynZones apps tilbyder video- og audioundervisning til kvinder og partner før og efter fødsel.

Gynzone Apple TV App

En Apple TV App ville kunne tilbyde:

  • Kommende forældre at blive dus med fødestillingerne hjemme i sofaen, inden det virkelig går løs på fødegangen.
  • Efter fødslen kan den nybagte mor få genoptrænet bækkenbunden hjemme på stuegulvet imens videoøvelserne kører på fladskærmstv’et.

Useeum

Useeum er i medierne blevet kaldt ”Museernes svar på Spotify” og med en Apple TV App vil malerier og andre kunstværker virkelig komme til deres ret på den store fladskærm i stuen.

Useeum Apple TV App

Apple TV App’en vil f.eks. kunne bruges her:

  • Når et museumsbesøg skal planlægges
  • Efterfølgende at se nærmere på de værker, som var særligt interessante eller man ikke nåede at se under sit museumsbesøg.

Skal din app på Apple TV?

Det nye Apple TV med tvOS og apps er klar til lancering i Danmark i løbet af efteråret – hvis din app skal være blandt de første apps på Apple TV, så er det os, du skal have fat i.

Vi står med vores Apple TV Developer Kit klar til at udvikle og teste din app på det helt nye Apple TV, så din app kan ligge på dine kunders TV-skærme fra dag 1.