Skrevet af den

Thou Shalt Not Steal – humor mod lidt for “kvikke” udviklere

Andrew Pepperrell, fyren bag den meget nyttige Alfred App, tog – efter at have henvendt sig uden svar – sagen i egen hånd, da et andet website linkede direkte ind til Alfreds bagvedliggende filer, og på den måde kopierede både design, opsætning og let funktionalitet. En humoristisk måde at gøre såvel bagmænd som potentielt uvidende ejere af websitet opmærksomme på fadæsen. Ironi når det er bedst – læs videre her.

Lidt om det yderste lag af et website – frontend’en

Det er som regel meget nemt at undersøge, hvordan andre websites udadtil er opsat (HTML, CSS og grafik) samt hvordan JavaScript (som afvikles hos klienten) benyttes. Som så meget andet, kan det være ekstremt nyttigt at undersøge, hvordan andre har gjort, hvis man støder på udfordringer, mens man udvikler dette yderste lag af et website (frontenden). Ofte kan man hist og her dog kun låne enkelte linjers CSS eller HTML eller blot blive inspireret, da de konkrete udfordringer i sin helhed næsten altid er unikke.

Når man skriver koden til det yderste lag af et website, benytter man links til at binde HTML, CSS og JavaScript sammen. Med andre ord definerer man f.eks., at en given klump HTML skal styles gennem en bestemt CSS-fil, og i at der i øvrigt skal foregå lidt lækker funktionalitet på baggrund af denne fil med JavaScript.

Godt så.

Bibelsite bryder det 8. bud

Da man i koden binder frontenden af et website sammen med links – kan man naturligvis også linke helt ud af sit eget website og videre til et andet. Det fungerer ganske ligesom normale links – og det var lige præcis hvad udviklerne af brandonbibleforum.com havde gjort.

Tag først et kig på alfredapp.com og derefter på brandonbibleforum.com. Eller se nedenstående sammenligning. Klikker man lidt rundt på de to sites, bliver det hurtigt tydeligt, at de to websites minder meget om hinanden. Lidt for meget, faktisk.

Alfredapp kopieret

 

Kigger man efter i kildekoden på brandonbibleforum.com kan man her se, at udviklerne linker direkte ind til filerne på Alfreds website. Altså at de uden tilladelse genbruger hele identiteten af et andet website – at hele frontenden er baseret på de filer, som ligger på Alfreds server og som kun folkene bag Alfred har adgang til:

Kildekode

 

Foruden at være ulovligt og utroligt flabet, så er det også helt eventyrligt dumt. For eftersom alt visuelt på brandonbibleforum.com nu er 100% afhængig af alfredapp.com, så vil de ændringer, som Andrew Pepperrell på alfredapp.com udfører på sin egen server, nu have indflydelse på dette eksterne site.

Thou Shalt Not Steal

Og hvad går man så, når man opdager, at et bibel-site har stjålet med næb og klør? Man opridser selvfølgelig det 8. bud, som de tydeligvis har glemt.

Og med opridser, kan man vel lige så godt placere et ganske iøjnefaldende badge på skyldnerens side – eller det vil sige, man ændrer lidt i sine egne filer, som en anden tilfældigvis lukrerer på.

Mon ikke det får nogle af bagmændende bag brandonbibleforum.com til tasterne?

Thou Shalt Not Steal

Update: Badget er nu ændret til et knap så ironisk. Måske for at holde en mere sober tone – man må jo næsten gå ud fra, at ejerne af brandonbibleforum.com ikke ved, hvad der er sket.

Badge 2