Skrevet af den

Remote Config: Opdater din app uden indsendelse

Firebase Remote Config

Med Firebase – Remote Config kan din app indstilles og tilpasses uden indsendelse af opdateringer til hhv. App Store og Google Play. På denne måde kan du agere hurtigere med ændringer til din app og spare på udgifter til app indsendelser.

I Googles Firebase database kan du nu benytte dig af Remote Config og undgå at indsende app opdateringer pga. en simpel tekstændring, kampagne, aktivering af en ny feature e.l.

Konfigurer din app remotely

Med Remote Config i Firebase kan du:

  • skifte indhold på baggrund af udvalgte parametre: sæson, aktuel kampagne, dag på ugen, nationalitet e.l.
  • segmentere indholdet afhængig af brugergruppe, sprog e.l.
  • A/B teste mulige løsninger på udvalgte brugere inden de evt. rulles ud til alle brugere

Remote Config @ Makeable

Firebase Remote Config (circle_icon, dark)I Makeable anvender vi Remote Config i forbindelse med app udvikling. Vi bruger det bl.a. til at lytte på hvilken version af app’en den enkelte bruger har installeret. Versionsnummeret indtastes i Remote Config i Firebase databasen. Når brugeren starter app’en så kontrolleres versionsnummeret i forhold til det aktuelle i Firebase. Er app-versionen hos brugeren mindre og dermed ældre, så kan vi vise en selvvalgt besked til brugerne, der forklarer behovet for at app’en opdateres samt sender brugerne direkte til App Store eller Google Play.

How-to guide: så simpelt er det

Det kræver kun 4 simple steps, at sætte Remote Config op i et app projekt:

1. Definer remote indstillinger
Definer de parametre, der skal udløse de ‘remote’ handlinger og referer til dem de relevante steder i app’en

2. Tildel default handlinger for parametrene
Definer default parametre og brug herefter setDefaults() metoden fra dit SDK til automatisk, at fremkalde disse parametre

3. Tilføj logik ifm. Parameter Value Management
Tilføj en get() metode, så Remote Config værdierne kan hentes udenfor app’en

4. Opdater og opsæt server-værdier
Opdater dine Remote Config Parameters fra Firebase – enten forud for eller efter app indsendelse – så de udtrykker den handling, du ønsker skal ske på det tidspunkt, du ønsker den.

Herfra er der adskillige muligheder for at skræddersy, hvordan app’en skal opføre sig på baggrund af de udvalgte parametre. Eksempelvis kan der opsættes regler, så ændringerne kun vises til brugere i et bestemt land eller brugere, der ikke har købt adgang til app’ens features.

Med Remote Config bliver det altså muligt ikke blot at undlade at indsende opdateringer til en app pga. ændringer til indholdet i app’en, men også at målrette handlinger og features i app’en til udvalgte målgrupper.

Herunder kan du se hvordan Remote Configs arkitektur er opbygget:

Remote config: setup

Kilde: https://medium.com/@hitherejoe/exploring-firebase-on-android-ios-remote-config-3e1407b088f6

På linket her kan du læse en udførlig guide til hvordan du opsætter Remote Config i dit Android og iOS projekt.

Vil du høre mere? 
Kontakt Mads
Bliv ringet op inden for 1 time
Tak! Vi glæder os til at snakke med dig