Skrevet af den

Makeables julefrokoster i udlandet fremhæves i Jyllands-Posten

Makeable julefrokost

Makeable er repræsenteret i weekendens Jyllands-Posten, som har sat fokus på vores årlige julefrokostture til udlandet, og hvorfor det kan betale sig, at investere i en rejse frem for en mere traditionel firmajulefrokost.

Gode tiltag betaler sig

I den tre sider lange artikel fremhæver Mads bl.a. den store sociale gevinst, som vi opnår ved at tage til udlandet sammen:

Rejserne giver os et enormt sammenhold, og medarbejderne får nogle fællesoplevelser, som de stadig snakker om et halvt år efter turen.

(…) Der opstår kollegiale venskaber, og folk arbejder bedre sammen, fordi de lærer hinanden at kende. Vi kan mærke, at vores medarbejdere forstår hinanden bedre rent samarbejdsmæssigt, og derfor har de en respekt for hinandens kompetencer.

Makeable Julefrokost Jyllands Posten

Julefrokost i udlandet

På turen til Madrid i januar 2017 var tre kommende kolleger inviteret med, selvom de endnu ikke havde haft første arbejdsdag.

Makeable Julefrokost i Madrid 2017

For Ditte, der havde første arbejdsdag en hel måned senere end afgangen fra Kastrup lufthavn, gjorde det rigtig stort indtryk.

Da jeg fik en mail med titlen “Årets julefrokost” syntes jeg, det var rigtig stort af dem at invitere mig med, selvom jeg endnu ikke var startet. Da jeg så fandt ud af, at det drejede sig om en hel weekend i Madrid med alt betalt, var jeg virkelig imponeret.

Udover at efterlade et godt indtryk, har turen også vist sit værd for Ditte, efter hun er startet.

Den tur gav mig den bedst tænkelige start. Især som projektleder har jeg sat utrolig stor pris på, at få et så godt kendskab til mine kolleger lige fra starten. I Madrid havde vi både planlagte aktiviteter og middage, men der var også tid til bare at hænge ud og lære hinanden bedre at kende.

Da jeg trådte ind af døren på min første arbejdsdag, var jeg slet ikke nervøs. Jeg glædede mig bare til at se dem allesammen igen.

Makeable Julefrokost i Lissabon

Hvor turen går til i 2018 vides endnu ikke, men snakken og forventningerne er allerede begyndt at summe på kontoret.

Hvis du er interesseret i at blive en del af teamet, kan du holde øje på Facebook eller vores Job-side, hvor vi offentliggør aktuelle stillingsopslag. Lige nu søger vi for eksempel en Laravel-udvikler.

Skrevet af
Makeable