Skrevet af den

Makeable søger PHP-udvikler på fuld tid

Makeable søger en PHP-udvikler fra Århus eller omegn, der er knivskarp, når det gælder PHP, MySQL og databasedesign. Læs stillingsopslaget herunder og send os en mail, hvis du synes, det lyder som noget for dig.

Om Makeable

Makeable er en ung og omstillingsdygtig virksomhed, der bl.a. optimerer og leverer specialudviklede websites, webapplikationer samt Facebook- og iOS (iPhone/iPad) applikationer til interessante virksomheder i hele landet. Vi brænder for at levere specialudviklede løsninger, som passer til kundens specifikke behov, og som er af høj kvalitet hver eneste gang. Vi løser opgaverne som et team, har masser af gåpåmod og sørger altid for at grine en masse undervejs. Du kan finde flere oplysninger om os her på siden.

Om jobbet som PHP-udvikler

Jobbet som PHP-udvikler hos Makeable bliver sjovt, udfordrende og udviklende. Du kommer til at indgå som en uundværlig del af vores team, hvor du – afhængig af opgaven – samarbejder tæt med os andre, eller selv udgør den primære drivkraft i udviklingsarbejdet. Vi er altid åbne for forslag og gode idéer, og håber ikke du er bange for at stille spørgsmål eller sige din mening. Du er en ekspert, som vi er stolte af at kunne udvide Makeable med.

Dine arbejdsopgaverne kan bl.a. bestå af:

  • Specialudvikling af avancerede websites/webapplikationer
  • Tilpasning og videreudvikling af WordPress CMS-løsninger
  • Udvikling af PHP-baserede Facebook-applikationer
  • Forkellige former for iOS-udvikling
  • Forskellige former for frontend-udvikling

Vi regner med, at du:

  • Er knivskarp til PHP
  • Har forstand på MySQL og bagvedliggende databasedesign
  • Har kendskab til – eller gerne vil lære – iOS-udvikling
  • Har erfaring med udvikling i WordPress og også gerne andre CMS’er
  • Er god til HTML, CSS og JavaScript (gerne jQuery eller andre frameworks)
  • Elsker at skrive god kode
  • Anser dig selv for at være dygtig

Vi tilbyder bl.a. en god løn, fleksible arbejdstider, fri telefoni og lækker arbejdsstation.

Ansøgningsfrist 15. maj 2012 og tiltrædelse hurtigst muligt.

Send os en mail

Lyder det som noget for dig, så send os en e-mail og et CV på kontakt@makeable.dk og fortæl lidt om hvem du er, og hvad du tidligere har beskæftiget dig med.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.