Skrevet af den

Makeable søger app udvikler til iPhone/iOS til vores app team

iOS udvikler

Makeable søger en iOS udvikler – og vi håber, det er dig! Elsker du at udvikle apps i høj kvalitet, så læs stillingsopslaget og send os en mail, hvis det vækker din interesse.

Om Makeable

Makeable er en dynamisk virksomhed, der bl.a. leverer gennemtænkte og gennemtestede iPhone/iOS og Android applikationer.

Vi brænder for at levere specialudviklede app-løsninger, som passer til kundens specifikke behov, og som er af høj kvalitet hver eneste gang.

Vi løser opgaverne som et team, har masser af gåpåmod og sørger altid for at grine en masse undervejs.

 

Om jobbet

Jobbet som iPhone/iOS udvikler hos Makeable bliver sjovt, udfordrende og lærerigt. Du kommer til at indgå som en uundværlig del af vores team, hvor du samarbejder tæt med os andre.

Vi er altid åbne for forslag og gode idéer, og håber ikke du er bange for at stille spørgsmål eller sige din mening. Du er en ekspert, som vi er stolte af at kunne udvide virksomheden med.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Udvikling af native iPhone/iOS applikationer
  • Estimering af de projekter, du efterfølgende kommer til at arbejde på

Vi regner med, at du:

  • Har været involveret i udviklingen af flere iOS-applikationer
  • Har styr på Xcode, Swift, iOS SDK og OO-programmering
  • Elsker at skrive god kode og interesserer dig for god softwarearkitektur
  • Anser dig selv for at være dygtig og rar at arbejde sammen med
  • Taler og skriver dansk og engelsk

Erfaring med Android-udvikling (Java) er en fordel, men ikke et krav.

Makeable er noget særligt, fordi vi…

  • Prioriterer at have en fed arbejdsplads med god stemning
  • Elsker at grine og være på kontoret sammen
  • Super lækker arbejdsstation: kraftfuld MacBook Pro, 2 x 27″ tommer skærme, Bose noise cancelling høretelefoner mv.
  • Løber to gange ugentligt i arbejdstiden (for dem der har lyst)
  • Tager på kurser og konferencer i ind- og udland.
  • Tager på masser af sociale udflugter
  • Holder vores julefrokost med alt betalt i udlandet
  • Går op i hvordan vi alle har det og praktiserer 37-timers arbejdsuge uden overarbejde
  • Har pensionsordning og sundhedsforsikring, gode arbejdsstationer og højt til loftet
  • Ligger i idylliske omgivelser, men alligevel tæt på motorvej og Aarhus (Bus 3A kører lige til døren)
  • Har en meget flad struktur, hvor det bedste argument vinder
  • Spiser god og sund frokost leveret udefra
  • …Glæder os til at høre, hvad du savner på listen!

Send os en mail

Lyder det som noget for dig, så send os en e-mail på [email protected] og fortæl lidt om, hvem du er, sammen med dit CV og referencer på tidligere opgaver/projekter – gerne med eksempler på udviklet kode.

  • Ansøgninger behandles løbende
  • Tiltrædelse hurtigst muligt

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skrevet af
Makeable