Skrevet af den

Makeable søger erfaren backend PHP udvikler til vores team

PHP udvikler

Vil du gerne arbejde med de nyeste teknologier i et ungt og motiveret team, hvor vi alle brænder for de nyeste trends inden for webudvikling, så send os straks din ansøgning!

Om dig

Du er formentlig allerede i en lignende stilling i en stor eller mellemstor virksomhed, men du kan mærke at du ikke får lov til at være kreativ og bruge alle dine evner til at udforske, afprøve og udvikle med de nyeste teknologier, da din dag ofte går med blot at vedligeholde gammel kode på gamle uddaterede systemer. Du brænder for de nyeste teknologier, og vil gerne udfordres med nye opgaver hver dag!

Om jobbet hos Makeable

Jobbet som udvikler hos Makeable bliver sjovt, udfordrende og udviklende. Du kommer til at indgå som en uundværlig del af vores team af andre PHP backend kyndige udviklere, hvor du – afhængig af opgaven – samarbejder tæt med os andre, eller selv udgør den primære drivkraft i udviklingsarbejdet. Du er en ekspert, som vi er stolte af at kunne udvide Makeable med, så derfor har du meget frie hænder når det kommer til dine udviklingsopgaver.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. bestå af

  • Specialudvikling af backends til avancerede websites og webapplikationer baseret på de nyeste webteknologier f.eks. Firebase, Laravel mfl.
  • Udvikling af backends til håndtering af data til mobile apps

Vi regner med, at du

  • Er knivskarp PHP udvikler og betragter PHP som dit primære programmeringssprog
  • Er erfaren i MySQL og grundlæggende databasedesign
  • Har stor erfaring med specialudvikling i diverse frameworks og gerne også CMS’er
  • Er dygtig til HTML5, CSS og JavaScript
  • Har erfaring med JavaScript frameworks, fx AngularJS
  • Benytter dig af et build system, fx Gulp
  • Har kendskab til version kontrol (Git)
  • Elsker at skrive god kode og anser dig selv for at være dygtig.

Vi tilbyder bl.a. en god løn, god frokostordning, en lækker arbejdsstation og et super godt arbejdsmiljø, som du selv kan være med til at præge. Vi har bl.a. 5-6 virksomhedsudflugter om året, som vi skiftes til at arrangere.

Ansøgningsfrist er der ingen af, da vi behandler ansøgninger i takt med vi modtager dem – men jo før des bedre. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Send os en mail
Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning og et CV på kontakt@makeable.dk og fortæl lidt om hvem du er, og hvad du tidligere har beskæftiget dig med samt eksempler på noget af dit tidligere arbejde.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Om Makeable
Makeable er en ung og omstillingsdygtig virksomhed, der bl.a. optimerer og leverer specialudviklede websites, webapplikationer samt mobile apps til iOS, Android mfl.

Vi brænder for at levere specialudviklede løsninger, som passer til kundens specifikke behov, og som er af høj kvalitet hver eneste gang. Vi løser opgaverne som et team, har masser af gåpåmod og sørger altid for at have masser af humor med undervejs. Du kan finde flere oplysninger om os her på siden.

Læs mere: Webbureau i Aarhus.