Skrevet af den

Makeable søger to praktikanter til app udvikling

Praktikant hos Makeable

Makeable søger to praktikanter, som kan indgå i vores skarpe team af mobiludviklere. Læs stillingsopslaget herunder og send os en mail, hvis du synes, det lyder som noget for dig.

Om Makeable

Makeable er en dynamisk virksomhed, der bl.a. leverer gennemtænkte og innovative iPhone/iOS- og Android apps samt websites og webapplikationer til virksomheder.

Vi brænder for at levere specialudviklede app-løsninger, som passer til kundens specifikke behov, og som er af høj kvalitet hver eneste gang. Vi arbejder med integrationer til de nyeste teknologier og løser opgaverne som et team, har masser af gåpåmod og sørger altid for at grine en masse undervejs.

Praktikant hos Makeable

At være praktikant hos Makeable er både sjovt, udfordrende og lærerigt. Du kommer til at indgå som en uundværlig del af vores team, hvor du – afhængig af opgaven – samarbejder tæt med os andre og prøver kræfter med udviklingsarbejdet.

[shortcode-facts id=”9058″]

Du vil indgå på lige fod med dine kollegaer, og vi vil give dig udfordringer, så praktikopholdet bliver det mest intensive og lærerige semester på din uddannelse. Dine kollegaer er med til at sikre, at udfordringer bliver doseret på en passende måde, så du udvikler dig, men altid ved, at du kan få sparring og hjælp, når du har behov for det.

Vi er altid åbne for forslag og gode idéer og håber ikke, du er bange for at stille spørgsmål eller sige din mening.

Du vil blive tilknyttet teamet af mobiludviklere i Makeable og vil primært hjælpe med udvikling af native apps til iPhone/iOS eller Android.

filip-app-udvikling

Om dig

Vi regner ikke med, at du kan det hele, men at du i nogen grad:

  • Har erfaring med XCode, Swift, iOS SDK og OO-programmering
  • Har erfaring med Java og Android Studio

Du må gerne skrive, om du har mest erfaring med iOS eller Android, og hvad der interesserer dig mest.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Elsker at skrive god kode
  • Anser dig selv for at være dygtig og rar at arbejde sammen med
  • Taler og skriver dansk og engelsk

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med masser af energi og trendsættende løsninger, fleksible arbejdstider, frokost leveret fra Mums i Hasselager, sociale arrangementer og udflugter samt en lækker Apple-arbejdsstation.

Du kan læse mere om at være praktikant hos Makeable lige her.

Godmorgen

Send os en mail eller ring

Lyder det som noget for dig? Så send os en e-mail på kontakt@makeable.dk.

I mailen skal du fortælle lidt om, hvem du er, og hvad du interesserer dig for. Husk at tilføje dit CV og vedlægge eksempler på kode til iOS og/eller Android, som du har udviklet.

Du er også velkommen til at ringe til os, hvis du gerne vil høre lidt om, hvordan det er at være praktikant hos Makeable fra en af vores nuværende praktikanter.

Ansøgninger behandles løbende. Vi regner med, du kan starte januar 2017, når det nye semester går i gang.

Vi glæder os til at høre fra dig!