Skrevet af den

Makeable på tur: Samarbejde og sammenhold i Malaga

Julefrokost Makeable

Igen i år nappede vi den danske vinter midt over af den længe ventede julefrokost- og teambuildingtur i de varme lande. Denne gang gik turen til Malaga, som bl.a. bød på venlige temperaturer, masser af sociale aktiviteter og store grin.

Masser af offline kvalitetstid

Julefrokost MakeableVi har efterhånden godt styr på opskriften: Når vejret er allermest surt i Danmark, tager hele kontoret en weekend sydpå. Alt er planlagt på forhånd, så det hele forløber glat, og så vi kan få mest muligt ud af tiden sammen.

Det er tredje gang, vi er afsted på den måde. Før det er turen gået til både Lissabon og Madrid. Hver gang er vi kommet hjem med fornyet energi, gode historier og et endnu bedre sammenhold.

Fredag efter en tidlig frokost blev computerne derfor klappet sammen i kor, hvorefter holdet begav sig afsted mod Københavns Lufthavn med videre destination til Malaga.

Sightseeing på to hjul (og det er ikke på cykel)

Malaga er jo placeret sydligt på Spaniens solkyst, og selvom temperaturerne bestemt var venlige – endda tocifrede – så havde vi håbet på lidt mere sol, end Spanien bød os velkomne med.

Men pyt med det, når bare selskabet er godt og man kan leje segways.

Så efter en solbeskinnet gåtur langs havnepromenaden lørdag formiddag, kørte vi på segway i sikker stil gennem byen og op på bjerget til en fænomenal udsigt over havnen, byen og den gamle tyrefægtningsarena, som stadig er i brug.

Sol i Malaga

Logisk tænkning og samarbejde i Escape Room

Foruden sightseeing (og en løbetur for de morgenfriske) bød lørdagen også på årets udfordring, som satte vores samarbejdsevner på anderledes prøve.

Inddelt i tre hold skulle vi nemlig slippe ud af hvert vores escape room. En opgave der skulle vise sig at give en del sved på panden, da to af holdene kun lige akkurat nåede ud, inden den tilladte time var gået. Faktisk var der også kun 1 enkelt sekund mellem de to hold. Den sved lidt for sidstepladsen :-).

At prøve kræfter med escape rooms er efterhånden blevet en tradition i Makeable. Hver gang oplever vi, at det styrker sammenholdet og samarbejdet på tværs af de roller og opgaver, vi har til hverdag. Det er et sammenhold, som vi er rigtig stolte af – og som gør det sjovt at tage på arbejde hver dag!

Turen kulminerede lørdag aften med en lækker middag med alt inklusive på el Toro, én af byens mange lokale spisesteder.

Søndag bød på endnu mere fælles sightseeing samt masser af gode grin over alt det, som vi havde oplevet sammen.

Herunder kan du se lidt af vores billeder fra turen.

Skrevet af
Makeable