Skrevet af den

Makeable fylder 5 år

Makeable fylder 5 år

I denne måned er det 5 år siden Makeable blev stiftet. Det føles både som for nyligt og for en evighed siden. Vi er så glade og stolte over, hvor vi er i dag.

Vi startede tre mand på 35 m² i Incuba Science Park. I dag er vi 11 mand på 200 m² i Tilst.

Men det er faktisk ikke det, vi er mest stolte af.

Det vi er aller mest stolte af er, at vi har skabt en arbejdsplads, som vi alle holder af at møde ind til hver dag. En arbejdsplads med godt humør, en positiv indgangsvinkel til opgaver og udfordringer og med masser af sociale aktiviteter både i og uden for arbejdstiden. På mange måder føler vi os som en lille familie – ligefra kærlige drillerier til (faglige) diskussioner.

De sidste 5 år i Makeable kan faktisk beskrives som én lang optur, med kun enkelte bump på vejen.

Vi tre: Mads, Niels og Lars, der har været med fra start har i løbet af de sidste 5 år lært utroligt meget om at drive en virksomhed med medarbejdere. Om at etablere og støtte op om en rar og givtig kultur, og om at arbejde med pipeline og planlægge opgaver, så alle udnytter deres evner og tid bedst muligt. I forhold til tid, så har vi også fra starten prioriteret, at såvel partnere som medarbejdere kan holde fri, når man har fri, og at overarbejde hører sig til en sjældenhed for alle.

Hvis vi skal give én læring videre til andre, der starter virksomhed, så er det at vælge medarbejdere med omhu og få opbygget et team, alle gerne vil være en del af. Det lyder sikkert som verdens største selvfølge, men at ansætte de rette medarbejdere med gåpåmod og godt humør er altafgørende for at drive en sund virksomhed.

Derfor: Tak til alle medarbejdere – nuværende som tidligere – der har valgt at bruge jeres værdifulde tid i Makeable. Vi kunne ikke være hvor vi er i dag, uden jer!

Det samme gælder alle vores kunder, som har tillid til os – tak. Vi bestræber os på fortsat at være den leverandør, der brænder for opgaven og som tør sige sin mening.

Makeable 5 år