Makeable flytter i nyt kontor i smukke omgivelser
Den 24. maj flyttede Makeable i et nyt kontor i naturskønne True ved Tilst. I dag er flytterodet væk, og vi har fundet os rigtig godt til rette. Vi har fået nogle gode faciliteter og mange flere kvadratmeter, så vi fremover får nemmere ved at byde flere medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere velkommen.
Vores nye adresse er:
Makeable ApS
Langhøjvej 1
8381 Tilst
Vi er jo lidt nogle nørder, så for at gøre flyttedagen sjovere dokumenterede vi dagens anstrengelser med et GoPro-kamera, opsat forskellige steder til at tage et billede hvert andet sekund.
Herunder kan du på mindre end 2 minutter se, hvordan det så ud, da Makeable flyttede kontor. Filmen er stykket sammen med teknikken time-lapse af omkring 11.000 billeder.
Kunne du tænke dig at se vores nye lokaler, så er du altid velkommen til en god kop kaffe og en snak om løst og fast, fortiden og fremtiden og alle former for ny teknologi.