Infinite scroll – hvad, hvorfor og hvordan
Hvad er problemet med traditionel paginering?
Indtil for nylig blev listevisninger af data altid fordelt over flere forskellige sider ved brug af paginering. Her bladrer man så mellem de forskellige sider – ligesom man fortsat gør i Googles normale søgning og på et hav af andre sider med en liste af elementer. Herunder ses den bedst kendte paginering af dem alle – Googles.
Udfordringen med den almindelige form for paginering er, at brugeren for en kort stund tvinges til at ændre sit fokus fra at være på indholdet til navigering: I stedet for at tænke over, hvad man læser eller skimmer, skal man i stedet forholde sig til muligheden for at finde mere indhold. Det giver en kort tænkepause, hvor risikoen for at brugeren beslutter sig for at forlade siden stiger. (Især hvis pagineringen ikke er lavet, så den nemt kan afkodes eller bruges).
De steder hvor indholdet genereres dynamisk og opdateres konstant (f.eks. på Twitter eller Facebook) vil traditionel paginering give mindre mening: Eksempelvis vil det, der for fem minutter siden befandt sig side 2 nu være på side 14 – og i øvrigt er der i alt ikke længere 3100 sider men 3600 sider.
Sidst men ikke mindst, så er det for længst blevet slået fast, at brugere i dag elsker at scrolle på websites – og at de endda foretrækker, at bestemte former for indhold vises på én lang side. Og eftersom det ikke dur at at hente tusindvis af elementer fra start af, så kommer infinite scrolling (måske) til sin ret.
Brug infinite scrolling – rigtigt
Selvom der er visse udfordringer med paginering, så betyder det ikke, at paginering ikke længere bør bruges, eller at det er ved at uddø. Paginering vil fortsat være bedst i langt de fleste tilfælde.
Og ligesom der er udfordringer med traditionel paginering, så er der en række ting, man bør have i baghovedet, hvis man vil benytte infinite scrolling:
- Hvis din side er uendelig lang, skal der bruges flere ressourcer på udvikling, før brugerne kan henvise til eller bogmærke bestemte afsnit.
- Hvis du har en footer, så skal brugeren selvfølgelig have mulighed for at nå ned til den. Her er der mange, der gør brug af en “Hent mere indhold”-knap, som henter næste håndfuld af emner, når man klikker på den. En anden løsning er at benytte en footer, som lægger sig over indholdet, der automatisk hentes. Herunder vises et udsnit af, hvordan Google Image Search lader brugeren hente mere indhold.
- Sørg for at brugeren nemt kan få adgang din primære navigation – f.eks. ved at lade den være synlig hele tiden, som et lag oven på siden, eller at gøre brug af “scroll til top”-links.
- Vis en load indicator, når nyt indhold hentes, så brugeren forstår, hvad der sker. Billedet herunder er et eksempel på, hvordan Twitter indikerer dette.
- Gør brugeren opmærksom på hvor meget indhold der er hentet – f.eks. “viser 40-60 af 220” elementer. Dermed bliver brugeren i stand til at finde tilbage igen – eller måske nysgerrig efter at fortsætte igennem hele indholdet. Dette giver dog ikke mening, hvis der er tale om (så godt som) uendeligt indhold.
- Brug infinite scrolling til datarige applikationer, hvor indhold generes dynamisk og konstant – nøjagtig som Facebook, Twitter og Google også har regnet ud.
Eksempler på websites der benytter infinite scrolling
Foruden på Facebook, Twitter, Google og lignende webapplikationer, så kan du her finde fem eksempler på websites, der på forskellige måder benytter infinite scrolling.