Skrevet af den

Husk konkurrenterne i 5. og 6. led – og tænk digitalt!

Tadaa Car

Hos Makeable taler vi dagligt med virksomheder i mange varianter. Nogle repræsenterer konsoliderede koncerner. Andre kommer fra mindre, men ultra agile virksomheder. Alle har de dog det til fælles, at de gerne vil digitalisere og innovere ét eller flere områder i deres virksomheder.

Digital innovation fås i mange former og afskygninger, og kan påvirke mange aspekter i virksomhedernes værdikæder.

Det kan være alt fra kommercielle apps, interne apps til optimering i forhold til medarbejdere, til avancerede apps, der i samarbejde med anden hardware, IoT-devices eller lignende spiller en forretningskritisk rolle for virksomhedens produktion.

Internet of Things

Med fremmarchen af industri 4.0 ser vi hele tiden nye måder at innovere traditionelle erhverv på. Et konkret eksempel herpå, er delebilsordningen @TADAA!, hvortil vi i Makeable har udviklet appen.

Her har man taget et traditionelt industrielt erhverv – bilindustrien – og innoveret den. Man har via denne app-styrede service gjort det nemt, klimavenligt og ikke mindst fleksibelt at bruge og dele biler.

Gevalias konkurrenter er selvkørende biler

I bogen “Sådan digitaliserer man en kop kaffe” beskriver Kris Østergaard, hvordan virksomheder via “small world”-princippet, med fordel kan innovere deres forretning ved at kigge på deres konkurrenter helt ud i sjette led. Dette eksperiment leder i bogen til, at konkurrenten i sjette led til en pose 400 gram Gevalia kaffe, rent faktisk er selvkørende biler. Det lyder vildt – men egentligt giver det fuldstændig mening, når det bliver nedbrudt.

Selvkørende biler apps

Ovenstående øvelse kan være afgørende for jeres virksomheds fremtidige vækstrater. Hvis man som virksomhed har en innovativ tilgang til sine produkter, arbejdsgange eller produktionsmetoder, så vil man typisk også sikre sig selv en konkurrencedygtig position i markedet, år efter år.

Da Makeable er en virksomhed, der lever af at levere digital innovation til virksomheder gennem specialbyggede app- og webløsninger, er det at digitalisere ud i mange led ikke uvant for os.

Faktisk er det en øvelse vi ynder at praktisere med mange kunder, allerede i konceptualiseringsfasen af vore projekter.

Vi vil for eksemplets skyld derfor digitalisere TADAA!’s konkurrenter ud i 6 led

1. Korttidsleje af biler
Firmaer som Green Mobility eller Dribe er alle firmaer der tilbyder nem og fleksibel korttidsleje af biler til en lav daglig- eller månedlig ydelse. Deres kunderejse er begge app-baserede. Ligesom TADAA! er Green Mobility endda også udelukkende klimavenlige elbiler.

2. Biludlejningsfirmaer
TADAA!’s konkurrenter i andet led må være rendyrkede biludlejningsfirmaer, såsom Europcar, AVIS, SIXT el.lign. Ligesom konkurrenterne i første led, er disse virksomheder også nemme, fleksible og endda ret innovative. De fleste moderne biludlejningsfirmaer har i dag også veludviklede apps, der giver en stærk og solid kunderejse.

3. Offentlige transportmuligheder
I tredje led finder vi offentlige transportmuligheder, såsom tog, s-tog, metro, letbaner. Ligesom TADAA! er det styret elektronisk, enten via apps eller rejsekort. Til sidst er offentligt transport også en forholdsvis klimavenlig transportform.

4. Kortidsleje af elcykler, løbehjul mv.
I fjerde led finder man virksomheder såsom Swapfiets Ding-ding, VOI eller Lime, hvor man via en app eller en online bestilling kan leje el-ladcykler eller el-løbehjul online. Da TADAA! primært er tilgængelige i de store urbane bymiljøer, kan disse virksomheder utvivlsomt agere som substitut for TADAA!’s services.

Lej el scooter i byen med apps

5. Softwarefirmaer og online platforme
I femte led, bevæger vi os helt væk fra transportmidlerne – og dog. For blandt konkurrenterne til TADAA! finder vi Facebook, GoMore og tidligere også Uber. Uber er som bekendt ikke længere aktive i Danmark, men da de var, agerede de en trussel til TADAA!, på lige fod med både Facebook og GoMore.

Nu er vi faktisk ved at være så langt ude i leddene, at vi har med konkurrenter at gøre, der slet ikke er transportmidler, men softwarefirmaer. GoMore og Uber er platforme, hvor man betaler andre for at komme fra A-B. Principperne er meget ens, men deres forretningsmodeller har dog variationer. På Facebook findes der et enormt univers af såkaldte “Carpool A-B”-grupper. Eksempel en “Carpool Aarhus-Skive”-gruppe, hvor man kan skrive sig op til lifts til en beskeden betaling indenfor tidsrammer.

6. Onlinetjenester der bringer virkeligheden ud til dig
Konkurrenterne i sjette og sidste led, findes også i softwareindustrien. Denne gang, er det dog ikke tjenester, der flytter mennesker fysisk, som vi så det ved konkurrenterne i femte led. Denne gang er det virksomheder, der bringer dit behov til dig – on demand. Dette kunne være tjenester såsom Nemlig.com, Zoom, MS Teams mfl. Fælles for disse tjenester er, at man undgår at skulle sætte sig i bil, for at opnå sit mål. Her ville målet evt. være at få handlet ind, holdt møde, besøgt familie eller venner. De hele kan klares online. Det man derfor ville skulle have brugt bilen til, ville dermed være dækket af brugen af disse online-tjenester.

Disrupt eller dø

Hvorfor egentlig bruge tid og ressourcer på at holde øje med konkurrenter helt ud i femte og sjette led? Det er nok de færreste virksomheder, der rent faktisk kigger længere frem end andet og tredje led. Så hvilket formål løser det at se helt ud i sjette led?

I bogen “Disrupt eller dø” beskriver Tune Hein bl.a. hvordan virksomheder ALTID skal sørge for at innovere, såfremt de vil overleve. Det samme gør sig gældende, når vi hører at Facebook, Microsoft eller Google endnu engang har brugt flere hundrede millioner dollars på at opkøbe et upcoming tech start-up.

Innover digitalt

Anskuer man det med lidt mere relaterbare briller, så er det netop denne tankegang, vi oplever mange af vores kunder har inkorporeret, når de henvender sig til os. Hvis de skal forblive konkurrencedygtige, er de nødt til at innovere digitalt. En af de smarteste måder at gøre dette er via apps.

Enhver fjernstyring i dit liv, der ikke styres af din smartphone (eller smartwatch), er principielt en fjernstyring for meget.” Sådan beskriver Lars Tvede ganske begavet udviklingen af apps til både privat- og arbejdsbrug.

Disrupt via apps

At innovere digitalt, er dog ikke bare lige at gøre. Det kræver forberedelse, ressourcer og det rigtige team. Læs i den forbindelse vores 5 råd til at opnå succes industri 4-0.

Har I behov for at høre mere om, hvordan I som virksomhed kan opnå en succesfuld digital transformation via specialudviklede app-løsninger, så tøv ikke med at kontakte os.

Vil du høre mere? 
Kontakt Michael
Bliv ringet op inden for 1 time




Tak! Vi glæder os til at snakke med dig
Skrevet af
Michael Kent Christensen