Skrevet af den

Hej Verden. Vi er Makeable.

Vi er glade for og stolte over, at du læser denne første blogpost, og at du besøger Makeable.dk. Før bloggen sættes fri, vil vi gerne præsentere Makeable, hvem der står bag og kort ridse op, hvad du kan forvente af blogindhold i fremtiden.

Hvad gør Makeable?

Makeable optimerer virksomheders online tilstedeværelse samt interne IT. Det kan f.eks. ske gennem et nyt eller forbedret website eller ved at omlægge dele af den interne IT til at udnytte fordelene ved Cloud Computing. Det var bare et par eksempler – du kan læse meget mere om, hvad Makeable kan og tilbyder her.

Hvem er Makeable?

Makeable blev stiftet i midten af 2011 af Mads, Niels og Lars. Vi er tre ildsjæle med vidt forskellige profiler inden for IT og web, som første gang mødtes under studierne på Informationsvidenskab. Her blev der fra tid til anden truet med at starte en virksomhed. Der skulle nu gå et godt stykke tid, før truslerne blev en realitet – men her er vi så.

Lidt om bloggen

Og det her er vores blog. Her skriver vi lidt om, hvad der rør sig inden for IT og web – eller på vores kontor. Det kunne f.eks. handle om nye trends og tendenser vedrørende online standarder, gratis samarbejdsværktøjer eller tips og tricks til usability, bedre konvertering eller hvordan man optimerer virksomhedens interne IT.

Hvis du har lyst, kan du abonnere på bloggens RSS-feed,. Du er desuden altid velkommen til at kommentere vores indlæg.

Vi skriver blogposts ugentligt – hvis ikke oftere. Noget vil du inderligt fortryde ikke at have læst med det samme, andet bliver af mere uformel karakter, der nok bedst passer til en fredag eftermiddag. Uanset hvad så lover vi at gøre, hvad vi kan, for at holde bloggen i et underholdende og letlæst sprog – men med valide pointer, som både virksomheder, andre webentusiaster og IT-interesserede kan få glæde af.

Nu skulle både du og vi være klar til en fremtid med Makeable – vi håber, at vi ses! Kunne du en dag få lyst til at møde os over en kop kaffe, så er det bare at skrive eller ringe.