Skrevet af den

Deleøkonomien kommer – og den faciliteres af velfungerende apps og webløsninger

Deleøkonomi

Deleøkonomien kommer buldrende og truer hele industrier og brancher. De nye services muliggøres af velfungerende apps og webløsninger, der uden problemer kan følge med eksponentiel vækst, og i sidste ende distribuere ressourcer fra hele verden.

“Dem der tror, at deleøkonomien er en døgnflue, troede nok det samme om internettet i sin tid“.

Sådan blev der sagt på konferencen, Om Deleøkonomi, som Mads og jeg netop har deltaget i. På konferencen blev der bl.a. talt om Airbnb, Flex Funding, Netflix, Uber og GoMore – om crowdfunding, crowdlending og crowdinvesting. Og om disruption.

På talerlisten stod bl.a. Jesper Bove-Nielsen (som har skrevet en bog om emnet) fra Hildebrandt & Brandi, Matias Møl Dalsgaard fra GoMore, Thomas Nørmark fra Itelligence Nordic og Esben Halvorsen fra Lendino.

Udnyttelsen af ressourcer i overflod

Deleøkonomien forsøger at ændre verden gennem den måde, vi betragter ressourcer.

Hvor traditionel økonomi handler om fordelingen af knappe ressourcer – så handler deleøkonomien om udnyttelsen af ressourcer i overflod.

Tag bilen som eksempel. Der er ca. 2,5 mio, af dem i Danmark, og en gennemsnitsfamilie bruger den i gennemsnit 1 time dagligt, og så vil der typisk kun være én person i den. Altså en udnyttelse af ca 1% af bilen som ressource.

Fra en miljømæssig og privatøkonomisk synsvinkel er det jo et kæmpe spild. Hvorfor ikke leje den ud til andre, når du ikke selv skal bruge den? Det er her, at Uber, Drivr og GoMore har deres berettigelse.

Det samme gælder selvfølgelig for sommerhuset, campingvognen, festudstyret og værktøjet.

Og hvorfor ikke låne dine penge ud til en væsentlig højere rente, end hvad bankerne tilbyder? Eller optage billige lån i virksomheden fra private investorer?

Har man i det hele taget brug for en traditionel bank eller et forsikringsselskab? Om få år kan alt være anderledes.

Disruption er succeskriteriet

“Deleøkonomi har potentialet til en total transformation af industrier og brancher”, siger den britiske finansminister George Osborne. Storbrittanien har i øvrigt besluttet, at deleøkonomien skal være en primær driver for vækst i landet.

At deleøkonomien i øjeblikket kommer buldrende som en tsunami, der har potentialet til at ødelægge hele industrier og brancher, er altså ved at gå op for mange.

Disruption

Truslen om disruption stiller krav til de etablerede virksomheder, der som forsvar på bølgen af iværksættere og deres investorer selv må overveje, hvordan de – med elementer fra deleøkonomien – undgår at blive jævnet med jorden, og i stedet opnår nye markedsandele.

Disse virksomheder skal spørge sig selv, om man kan producere den ydelse de i dag sælger anderledes – gennem deleøkonomien.

Hvis de ikke allerede har erkendt dette, så kan det være for sent. Måske er konkurrenten eller iværksætteren allerede klar med en komplet digital platform, der uden problemer kan skalere til det uendelige.

Digital platform + kritisk masse

At skabe en succesfuld virksomhed baseret på deleøkonomi kræver basalt set to ting:

  • En velfungerende digital platform
  • Den kritiske masse

Den digitale platform er noget, vi her i Makeable er eksperter i at udvikle. Fra responsive website til apps til iPhone og Android – og integrationer her imellem.

Den kritiske masse er sværere at opnå. Det er historien om hønen og ægget om igen – uden brugerne er der ingenting at dele. Derudover er den kritiske masse flygtig: Kommer der et bedre tilbud, kan tingene hurtigt ændre sig.

Men lykkes det at få den kritiske masse til at bruge den digitale platform og dermed udnytte ressourcer bedre, så kan resultatet være intet mindre end revolutionerende – og dermed også ødelæggende for andre.

Apps kan være nøglen til succes

Fælles for de virksomheder, der har succes med deleøkonomi, er, at de har en særdeles velfungerende digital platform, hvor især apps til smartphones er med til at minimere distancen mellem en overflod af ressourcer og brugere.

Det skal være super nemt, hurtigt og digitalt. Det skal være alt det, mødet med bankrådgiveren eller forsikringsassurandøren ikke er.

Således har GoMore en ambition om, at folk griber deres smartphone og åbner deres app, så snart der tænkes på transport. På samme måde kan man effektivt finde eller administrere ferieboliger i Airbnbs app, som forbinder de ca. 50.000.000 brugere.

Det er selvfølgelig her – når vi taler om den digitale platform – vi i Makeable ser muligheder for de ydelser, vi leverer. Der er masser af virksomheder, der har de rigtige tanker, men som falder igennem rent teknologisk.

Det er der ikke plads til. Hvis du ikke skaber en yderst velfungerende digital platform, så gør en konkurrent eller nogle helt andre det.