Skrevet af den

Bedste app- og webbureau i Aarhus

Makeable til DHL

– også til at løbe…

Igen i år stillede Makeable hold til DHL Stafetten. Ambitionerne var høje og resultaterne gode. Et års seriøs træning i løbeklubben bar frugt, og vi havde en hyggelig aften i smukt vejr.

Ganske hensynslyst havde vi på forhånd inddelt os i to hold: Hold A og Hold B. Et par skader krævede dog lidt omrokering holdene imellem, hvormed der kun var et par minutter til forskel mellem vores to hold.

Siden vi deltog i DHL sidste år, har vi løbet 2 gange om ugen i arbejdstiden. Flere har derudover løbet i fritiden, og en ganske stor procentdel af vores frokoster går med at snakke personlige mål, pace og fremtidige løb.

Vi er blevet bidt af at løbe, kiloene rasler af og konkurrencen intern er hård, ikke mindst på løbeudstyr af mere teknisk karakter. Garmin sidder tungt markedet – i hvert fald på vores kontor.

Til DHL Stafetten i går lød vores bedste individuelle tid på 22 minutter og 10 sekunder. Alle løb de 5 kilometer på mindre end ca. 28 minutter.

Næste års mål må være yderligere forbedringer, herunder at alle hold får en samlet tid under 2 timer, så vi fortsat kan kalde os Aarhus’ bedste app- og webbureau – også til at løbe.

Se vores resultater her: Makeable Team A og Makeable Team B.

dhl

dhl-start

løbetid

aarhusmotion

Skrevet af
Makeable