Skrevet af den

5 eksempler: Sådan bruger industrien IoT og apps til at optimere

Her i artiklen beskriver vi, hvordan vi i Makeable oplever, at industrien benytter bl.a. IoT og apps i deres omstilling fra traditionel produktion til Smart Factory. Vi lister samtidig de 5 typer af løsninger, vi hyppigst får forespørgsler omkring.

Teknologi og apps er i dag blevet en fast bestanddel af vores liv.

F.eks. bruger mere end 4 mio. danskere dagligt eller ugentligt appen MobilePay. Derudover har mange af os allerede apps til at kontrollere forskellige enheder i vores hjem. Det kunne eksempelvis være fjernstyring af gardiner, regulering af temperatur eller afspilning af musik via en Bluetooth- eller WiFi-højtaler. Alt sammen via apps fra smartphones eller tablets. Dette samspil mellem enheder i hjemmet og apps går under betegnelsen Smart Home.

Smart Home

Samme revolution er i fuld udblæsning ved at ske inden for industrien. De nye og forbedrede produktionsmuligheder skyldes især hvad der i dag er kendt som Den Fjerde Industrielle Tidsalder, eller noget kortere Industri 4.0.

Industri 4.0 er især kendetegnet ved samspillet mellem Cloud Computing, Internet of Things (IoT) og apps. Dette gælder faktisk både i vores private hjem, men efterhånden også mere og mere i industrien.

Ligesom vi i dag er vant til at benytte ovenstående term Smart Home, så er man indenfor industrien begyndt at omstille sig til at blive en Smart Factory.

Smart Factory

Vi vil i denne artikel derfor komme lidt ind på, hvordan industrien benytter bl.a. IoT og apps i deres omstilling fra traditionel produktion til Smart Factory, samt hvilke typer af løsninger vi hyppigst får forespørgsler omkring.

5G bliver accelerator

“5G og andre trådløse teknologier kommer til at revolutionere erhvervslivets brug af avancerede digitale teknologier som kunstig intelligens, Internet of Things og Industri 4.0. 5G kan binde alle teknologier sammen og skabe et højeffektivt og højteknologisk erhvervsliv.”

Sådan udtalte Christian Hannibal, Digitaliseringspolitisk chef i DI, maj 2020 ifbm. offentliggørelsen af 5G Smart Production Lab i Aalborg.

For industrien handler omstillingen fra traditionel produktion til “Smart Factory” enormt meget om “digital power”. Dvs. hvilke teknologiske muligheder har man for at automatisere processer, produktion og produktinnovation. Vi forudser, som så mange andre, at udrulningen af 5G netværket kommer til at accelerere dansk industris digitale transformation betydeligt.

5G og apps

Sådan bruger industrielle virksomheder IoT og apps til optimering

Vi har kigget lidt på, hvilke forespørgsler vi typisk får fra industrielle virksomheder, der gerne vil optimere og automatisere produktionen eller produkter. De kan grupperes som:

  1. Monitorering f.eks. via sensorer
  2. Alarmering samt hurtig udbedring af nedetid
  3. Evnen til at forudsige nedbrud
  4. Kommunikation mellem systemer og maskiner
  5. Optimering af eksisterende systemer og produkter

1. Monitorering f.eks. via sensorer

Enhver virksomhed er nødt til at træffe sine beslutninger ud fra et mix af dygtigt personale, erfaring og ikke mindst data – nogle gange “big data”.

Derfor indeholder mange af de forespørgsler vi modtager fra industrielle virksomheder, funktionaliteter af dataindsamling via eksempelvis sensorer, styring og indstilling af sensorer, samt behandling og visualisering f.eks. i en app.

Det er helt naturligt, da monitorering og behandling af data, bør være grundlæggende for de fleste beslutninger i en virksomhed. I takt med at at de cloudbaserede platforme er blevet bedre og bedre og virksomhederne får adgang til mere optimal connectivity, vil dette forretningsområde i stigende grad blive forretningskritisk.

Et af vores egne eksempler på dette, kommer fra vores kunde Dol-Sensors, der er en del af Skov A/S. I Dol-Sensors arbejder man med specialudviklede sensorer, hvorfra man via “remote monitoring”, kan indsamle kritisk data, samt udføre justeringer af sensorer via en specialudviklet app. Sensorerne benyttes bl.a. af kyllingefarme verden over, og i samspil med appen sikres en enorm optimering og effektivisering.

Industri 4.0 monitorering via apps

2. Alarmering samt hurtig udbedring af nedetid

Enhver produktionsvirksomheds værste mareridt er maskinelle nedbrud. Det betyder tabt omsætning, reparationsudgifter og i værste fald udskiftning af den pågældende maskine.

Derfor er det ekstremt vigtigt, at man reagerer så hurtigt som muligt, så snart man oplever nedbrud. Her spiller sammensætningen af sensorer, der alarmerer andre tilkoblede maskiner i produktionen, samt servicepersonalet, en stor rolle. Jo hurtigere man får stoppet andre maskiner, der er afhængige af den nedbrudte maskine, samt får personale på sitet, jo mindre tab lider virksomheden.

Hos Makeable forstår vi problematikken ved nedetid i produktionsvirksomheder. Vi har sammen med virksomheden Dezide, udviklet en app, som er dybt integreret med Dezides digitale platform, der via AI, kan optimere hele troubleshooting-processen i produktionsanlæg. Dette sikrer hurtig respons- og reparationstider ude i produktionerne.dezide-mobile-devices

3. Evnen til at forudsige nedbrud (Predictive maintenance)

Som beskrevet i ovenstående afsnit er maskinel nedetid i en produktionsvirksomhed noget der skal undgås.

Derfor er mange produktionsvirksomheder, begyndt at fokusere indædt på at forudse nedbrud. Dette forretningsområde er ligesom ovenstående andre områder også afhængige af treenigheden: Sensorer (IoT), en Cloudbaseret platform til data og en app til håndtering og advisering af personale.

Gevinsten ved at øge sit fokus inden for “predictive maintenance”, er at man bedre kan kontrollere sin produktion. Dvs. at det pludselig er virksomheden og dens medarbejdere, der via indsamlet og bearbejdet data, kan træffe beslutninger om servicering af maskinerne.

Dette minimerer nedbrud, giver struktur, og sørger for at maksimere produktionen. Vi har hos Makeable arbejdet med flere projekter, hvor vi designet og udviklet apps, til netop dette formål bl.a. til AffaldVarme Aarhus.

4. Kommunikation mellem systemer og maskiner

Kommunikation mellem systemer og maskiner er et stort og populært emne inden for industri 4.0-segmentet. Jo flere produkter og systemer man kan få til at kommunikere med hinanden, jo bedre data og produktion kan man potentielt set opnå.

I dag kommunikerer de fleste maskiner, eksempelvis via sensorer i et eller andet omfang. Denne kommunikation skal sikre, at produktionsflowet kører så gnidningsløst som muligt.

Derfor indeholder stort set alle henvendelser vi får vedrørende industri 4.0 også mere eller mindre arbejde relateret til kommunikationen mellem systemer, både maskiner imellem, men også til anvendelse i en tilknyttet app.

Fordi dette område fylder så meget hos vores kunder, er et af vores specialeområder da også hardware integrationer i apps.

Kommunikation i produktionen med apps

5. Optimering af eksisterende systemer og produkter

Når det gælder forespørgsler indenfor industri 4.0, er det måske største og mest udbredte emne, helt klart optimering af systemer og produkter. Ganske som ordet indikerer, handler det om at få det bedste ud af det setup eller de produkter, man i forvejen bruger.

Et godt og innovativt eksempel på, hvordan man som virksomhed har formået at disrupte almene produkter (lamper og lys) til et helt exceptionelt godt produkt (intelligente lysinstallationer), er hos lysvirksomheden Chromaviso, som vi har samarbejdet med i mange år.

De har via deres 2000+ sundhedsfremmende lysløsninger, formået at skabe bedre forhold for både patienter og personale på hospitaler i verden. Der ligger grundig forskning bag deres produkter – og det virker.

Hos Makeable har vi tidligere bistået med udviklingen af forskellige elementer af den komplekse software, der kontrollerer lysenhederne, ligesom vi i øjeblikket er i gang med et større system til optimering af de tidligere faser i deres implementeringsforløb.

Chromaviso

Vil du høre mere? 
Kontakt Michael
Bliv ringet op inden for 1 time




Tak! Vi glæder os til at snakke med dig
Skrevet af
Michael Kent Christensen