Betingelser for modtagelse af white paper


Ved din tilmelding accepterer du nærværende vilkår for vores behandling af dine personoplysninger.

Ved din tilmelding accepterer du at modtage et white paper via e-mail samt efterfølgende e-mails med indhold om os og vores services. Den juridiske ansvarlige part er:

Makeable ApS
Langhøjvej 1D
8381 Tilst

Hvis du har spørgsmål, ønsker at tilbagetrække dit samtykke eller andet, kontakt os da på kontakt@makeable.dk, så vil vi tage hånd om din forespørgsel, så hurtigt vi kan.

1. Generelt

Vi værdsætter dit privatliv og tager som følge deraf beskyttelsen af dine personoplysninger meget seriøst. Derfor er det meget vigtigt for os, at du forstår, hvordan vi indsamler og dernæst behandler dine personoplysninger.

Denne databeskyttelsespolitik vedrører den behandling af personoplysninger, der sker, når vi indsamler oplysninger om dig i forbindelse med din tilmelding til at modtage vores white paper samt e-mails fra os. Herudover hvordan du efterfølgende bruger vores hjemmeside. Databeskyttelsespolitikken forklarer, hvilke personoplysninger vi indsamler om dig, hvorfor de indsamles, hvordan de indsamles, samt hvordan oplysningerne behandles. Databeskyttelsespolitikken forklarer ligeledes dine rettigheder i forhold til dine personoplysninger samt hvordan du kan udøve disse rettigheder.

Vi vil til enhver tid foretage ændringer af denne databeskyttelsespolitik for at holde den ajourført, for at overholde lovkrav eller ændringer i den måde, hvorpå vi driver vores virksomhed. Vi vil i den forbindelse sørge for, at du bliver gjort opmærksom på væsentlige ændringer ved at sende dig en e-mail, eller ved at udgive en meddelelse på makeable.dk, så du bliver informeret om, hvilke konsekvenser databehandlings-aktiviteterne har, før du fortsætter med at engagere dig. Vi vil gerne opfordre dig til jævnligt at tjekke og gennemgå vores databeskyttelsespolitik, for altid at vide, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan det bruges, og hvem vi eventuelt deler dem med.

2. Hvilke personoplysninger indsamler vi og hvorledes vi bruger dem?

Når du anmoder om at downloade vores white paper, afgiver du fornavn, efternavn, virksomhed og e-mail. Vi anvender disse oplysninger for at kunne sende dig white paperet samt målrettede e-mails med information om os og vores services.

Oplysninger om din brug af white paper samt efterfølgende e-mails – herunder om e-mails åbnes, i hvor lang tid de er åbne, hvornår e-mailen slettes, og om der klikkes på links opsamles af vores it-system. Disse oplysninger bruger vi til at forbedre vores service, så vi i endnu højere grad kan tilpasse og målrette indholdet efter dine interesser. Du har til enhver tid ret til ikke længere at modtage direkte markedsføring. Du kan gøre dette ved at klikke på afmeldingslinket i bunden af de e-mails, som vi sender eller ved at kontakte os ved hjælp af oplysningerne øverst i disse betingelser.

Herudover indsamles der data gennem din aktivitet på vores website, makeable.dk. Det drejer sig f.eks. om detaljer vedrørende din browserhistorik på makeable.dk og om sessionsfrekvens på makeable.dk. Formålet med denne dataindsamling er, at sørge for yderligere berigelse af vores markedsføringsmateriale, så vi bedre kan målrette dette, når vi sender e-mails til dig.

Vi bruger herudover dine personoplysninger til at tilpasse eller personalisere annoncer, tilbud og indhold, der stilles til rådighed på baggrund af dine besøg på og/eller brug af vores website, og til at analysere resultaterne af disse annoncer, tilbud og indhold, samt din interaktion med disse.
Retsgrundlaget for vores indsamling, opbevaring samt behandling af personoplysningerne er persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, henholdsvis litra b og litra f.

3. Hvor længe opbevarer vi dine data?

Vi beholder ikke dine personoplysninger længere end nødvendigt for det formål, for hvilket de er indsamlet.

4. Videregivelse af personoplysninger

For at kunne optimere såvel brugeroplevelse samt vores marketingaktivitet benytter vi os af en række tjenesteudbydere. Det drejer sig om følgende platforme: ActiveCampaign, Zapier, Pipedrive, Facebook, Linkedin og Google. Disse platforme anvendes til at indsamle og behandle dine personoplysninger så vi kan white paper samt e-mails med målrettet markedsføring samt for at kunne personalisere annoncer, tilbud og indhold til dig. ActiveCampaign, Zapier, Pipedrive, Facebook, Linkedin og Google må derfor anses som databehandlere.

Du kan læse mere om vores overførselsgrundlag i næste punkt, punkt 5.

5. Overførsel af personoplysninger til lande uden for EU

Da vi bruger ActiveCampaign, Zapier, Pipedrive, Facebook, Linkedin og Google, som alle er placeret i USA, som platforme til udsendelse af white paper og e-mails samt til at holde styr på dine personlige oplysninger og tilbyde dig målrettet markedsføring, overføres dine oplysninger dermed til et land uden for EU / EØS.

Vi kan i den forbindelse ooplyse dig om, at ActiveCampaign, Zapier, Pipedrive, Facebook, Linkedin og Google er medlem af Privacy Shield ordningen, og det danner derfor overførselsgrundlaget for vores overførsel af dine personoplysninger.

Læs mere her:

6. Dine personlige rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig mv. Du har ret til at få urigtige oplysninger, som vi har om dig, slettet, jævnfør persondataforordningens artikel 16. Vi tilstræber at besvare eventuelle gyldige anmodninger inden for en måned, medmindre det er af særlig kompliceret art eller du har foretaget flere anmodninger, i hvilket tilfælde vi sigter mod at svare dig inden for tre måneder. Vi kan i vores arbejde spørge dig, om du kan hjælpe med at fortælle os, hvad du ønsker at modtage eller er bekymret for. Dette vil eventuelt kunne hjælpe os med at behandle din anmodning hurtigere.

Du har ret til at få slettet dine oplysninger hos os og vores databehandlere (såfremt vi har udvekslet oplysningerne med en sådan) jævnfør persondataforordningens artikel 17. Denne ret kan du udøve ved at afmelde dig vores e-mails, hvorefter vi sørger for at underrette vores databehandler (såfremt vi har udvekslet oplysningerne med en sådan) om, at oplysningerne skal slettes.

Du har ret til at få begrænset vores behandling af oplysninger om dig jfr. nærmere persondataforordningens artikel 18.

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger jævnfør persondataforordningens artikel 21. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Hvis du vil klage eller hvis du har en bekymring over, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, beder vi dig i første omgang kontakte os, hvorefter vi vil forsøge at løse problemet så hurtigt som muligt. Du har til enhver tid også ret til at indgive en klage til din nationale tilsynsførende myndighed for databeskyttelse. I Danmark er dette Datatilsynet. Vi vil dog bede dig om at forsøge at løse eventuelle problemer med os først, selvom du selvfølgelig altid har ret til at kontakte den tilsynsførende myndighed.